Annonce
Aabenraa

Restauratør er chokeret: - Folk er helt vilde

Restauratør Per Dupont glæder sig sammen med datteren Sabrina og resten af personalet på Restaurant Knapp over den fremrykkede genåbning. Arkivfoto: Claus Thorsted
Politikerne har fremrykket genåbningsplanen, og det har givet ekstra travlhed hos Restaurant Knapp.

Aabenraa: - Vi er blevet kimet ned fra morgenstunden. Folk er helt vilde.

Klokken 03.45 natten til fredag skulle restauratør Per Dupont fra Restaurant Knapp, der ligger i udkanten af Aabenraa, lige på nettet og tjekke nyhederne. Hvad han læste, kommer til at påvirke ham og personalet de næste mange dage.

Sent torsdag aften indgik et bredt politisk flertal nemlig en aftale om en ny genåbningsplan. Den betyder, at en større genåbning end planlagt træder i kraft onsdag den 21. april.

Annonce

Planen indebærer blandt andet, at caféer, restauranter, barer og værtshuse får lov til at åbne for indendørs servering på onsdag i stedet for den 6. maj. Det er dog med krav om bordbestilling og fremvisning af coronapas. Samtidig fjernes kravet om coronapas ved udendørs servering.

- Jeg blev chokeret, da jeg læste det, for jeg havde slet ikke regnet med, at der ville blive åbnet så meget op, men det er fedt, at det kan lade sig gøre, siger Per Dupont.

Personalet gisper

Fremrykningen af genåbningsplanen betød, at telefonen var rødglødende fra morgenstunden fredag hos Restaurant Knapp, og det er ikke alle, der kan få et bord på den ønskede dato.

- Vi kommer nok til at afvise nogen, siger Per Dupont, der også kan fortælle, at hver anden, der ringede, var folk fra Sjælland, der gerne ville have et hotelophold.


Jeg blev chokeret, da jeg læste det, for jeg havde slet ikke regnet med, at der ville blive åbnet så meget op.

Per Dupont, restauratør


Under den lange nedlukning har Restaurant Knapp solgt rigtig mange gavekort til primært lokale, men de har endnu ikke haft så travlt med at sikre sig et bord.

- Dem skal der selvfølgelig også være plads til, men gavekortene har ingen udløbsdato. Derfor har folk med gavekort ikke så travlt, for de ved, at vi er fleksible, siger Per Dupont.

Allerede fra morgenstunden fredag gik Restaurant Knapp i gang med at bestille varer, og det bliver nogle travle dage frem til onsdag.

- Vi er klar, og personalet gisper for at komme i gang. Det er super positivt, og vi glæder os, siger Per Dupont.

Annonce

Kort varsel

Også hos Christie's Sdr. Hostrup Kro ser man frem til igen at kunne byde gæsterne velkommen.

- Det er helt fint. Lad os endelig komme i gang. Det er med kort varsel, men vi skal nok blive klar, siger Janus Kjærgaard Petersen, der er indehaver af Christie's Sdr. Hostrup Kro sammen med Torben Skaarup Haugen.

Janus Kjærgaard Petersen ligger ikke skjul på, at det især er to ting, som han glæder sig mest til i forbindelse med genåbningen på onsdag.

- Nu skal vi have gang i omsætningen igen samt få noget liv tilbage i kroen, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Steen havde job, kone, børn og hus - men røg på flasken: Nu bor han på forsorgshjem og forsøger at komme ud af sit misbrug

Esbjerg

Esbjergenser har tilbragt natten på stationen: Råbte efter politiet og slog betjent i ansigtet

Kolding

25-årig anholdt i Kolding: Råbte 'kakerlakker' efter politiet

Annonce