Annonce
Kultur

Restriktioner spænder ben: Coronapasset holder gæsterne væk

Leder af Wellings Landsbymuseum i Mejlby ved Lintrup Jytte Sørensen har haft langt færre gæster end i et normalt år. Maj og juni er museet højsæson, men indtil videre har ikke en eneste turistbus gjort holdt ved den lille, underfundige kulturperle. Nu glæder hun sig over, at mundbindet forsvinder og at coronapasset om et par måneder også får sparket. Foto: Palle Peter Skov
Museer og biografer er tilfreds med, at mundbindet nu forsvinder, men ærgrer sig over at må vente to måneder på at slippe af med coronapasset.

VEJEN: At slippe af med mundbindet får næppe den store betydning for kulturen i Vejen Kommune, vurderer museer og biografer i en kommentar til de nye corona-regler.

Derimod skal de leve med coronapasset et par måneder endnu, og det er skidt for besøgstallet.

- Det er helt klart, at det koster gæster, når man skal have et coronapas. Man kan jo ikke bare lige gå i biografen, men skal have det planlagt og testes, og det går ud over spontaniteten, siger formand for Brørup Bio, Jens Ejner Iversen.

Annonce

- Vi fik lov at åbne for en måned siden, og det har været nogle halvsløje uger. Den nye danske film Marco Effekten har heller ikke trukket det, jeg havde troet. Der skulle have været en tredjedel flere, siger Jens Ejner Iversen.

Formand for Rødding Bio, Leif Bolvig, kan godt genkende billedet, men erklærer sig tilfreds med de 1500 gæster, som har købt billet siden genåbningen.

- Folk har vænnet sig til mundbindet, så det er ikke noget problem. Coronapasset er mest irriterende. Vi ser nok ind i en af de stille somre, men der er gang i butikken igen, og det er i al fald godt, mener Leif Bolvig.

Kommer der nogen

Formand for Hygum Hjemstavnsgård, Svend Dixen, er spændt på, om restriktionerne, bl.a. det fortsatte krav om coronapas til indendørs arrangementer, får noget betydning for Det historiske dyrskue i den kommende weekend.

- Vi får se, om folk vil deltage i den slags endnu, eller om de bliver derhjemme. Vi håber at se mange gæster.

Direktør for Museet på Sønderskov Anne Cathrine Lorentzen er meget glad for, at mundbindet afvikles.

- Jo mindre besværligt for gæsterne jo bedre, så det er en fordel for os. Nogle synes, det er irriterende, og det er jo ærgerligt, at vi skal være coronapoliti. Det har vi ikke selv bestemt, men jeg synes, alle har tacklet det godt - både ansatte og gæster.

Annonce

Færre gæster

- Reglerne har betydet færre gæster, men vi har endnu ikke tal på det. Nu glæder vi os over at kunne gennemføre alle efterårets og vinterens arrangementet som planlagt, bl.a. julen, uden mundbind og coronapas, siger Anne Cathrine Lorentzen.


Reglerne har betydet færre gæster, men vi har endnu ikke tal på det. Nu glæder vi os over at kunne gennemføre alle efterårets og vinterens arrangementet som planlagt, bl.a. julen, uden mundbind og coronapas.

Anne Cathrine Lorentzen


Også leder af Brørup Marked Lillian Hesselstrøm melder om færre gæster end i et normalt år.

- Det har ikke været det vilde boom, men det er kommet i gang stille og roligt, og det er jeg tilfreds med. Folk skal føle sig trygge på markedet og have det rart - og det har de.

Det udendørs marked er slet ikke omfattet af restriktionerne, så hverken mundbindet eller coronapasset gør nogen forskel. Det er alene gæsternes egne fornemmelser for tryghed eller utryghed, som har betydning, siger Lillian Hesselstrøm, og det tager hun meget alvorligt.

Formand for Brørup Bio, Jens Ejner Iversen, har ikke været alene i biffen, men der har været markant færre gæster i de første uger efter genåbningen end normalt. Foto: Brian Lindholt.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Endelig liv i posthuset igen: Brødre er klar med ny restaurant

Annonce