Annonce
Indland

Retspræsident: Kriminelle kan for let få deres sager udskudt

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det er et problem for retssikkerheden, at tiltalte udskyder sager ved at blive væk, mener retspræsident.

Kriminelle har alt for let ved at få deres sager udskudt, mener retspræsident Christian Lundblad ved Byretten på Frederiksberg. Flere andre retskredse genkender problemet.

Det skriver Berlingske.

Christian Lundblad oplever hver dag, at retsmøder i Byretten på Frederiksberg bliver udskudt, fordi tiltalte ikke møder op.

- En tiltalt, som ikke er varetægtsfængslet, kan i realiteten selv bestemme, om vedkommende vil have sin sag afgjort eller ej, siger han til avisen.

Systemet fungerer således ikke efter hensigten, mener retspræsidenten.

- Domstolene - og gerne i dialog med politikerne - bør finde ud af, hvordan vi undgår de mange aflyste møder, lyder hans opfordring i Berlingske.

Problemet medfører flere negative konsekvenser, mener han. Blandt andet svækkes retssikkerheden, fordi sagsbehandlingstiden bliver længere.

Derudover bliver beviserne vanskeligere at føre, fordi tiden kan udviske vidners hukommelse. Og så skaber det logistiske udfordringer for domstolene.

Berlingske har talt med flere andre retskredse, som genkender problemet i forskellige grader.

Søren Axelsen, der er retspræsident ved Københavns Byret, oplever, at aflyste og udsatte retsmøder er et benspænd i hverdagen.

Mindre udpræget er problemet ved Retten i Lyngby, fortæller retspræsident Elisabeth Michelsen.

Tal fra Domstolsstyrelsen viser, at antallet af sager hober sig op ved byretterne, mens sagsbehandlingstiderne bliver længere og længere.

Mikael Sjöberg, der er formand for Dommerforeningen, siger til Berlingske, at aflyste møder er et problem for domstolene.

Men han mener kun, at udeblivelserne er en mindre del af årsagen til den stigende sagsbehandlingstid.

Samtidig påpeger han, at der er gennemført en række initiativer, som skal have reduceret problemet. Eksempelvis at retten kan dømme op til seks måneders fængsel, hvis en tiltalt udebliver.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce