Annonce
Sydjylland

Retssag mod bankledelse har lange udsigter - kræver 30 retsdage

Mogens Mortensen (t.v.), tidligere direktør i Tønder Bank, har ikke ønsket at udtale sig om forhold i banken, siden han stillede op til et pressemøde i forbindelse med et informationsmøde i Tønder Hallerne få dage efter bankkrakket i november 2012. Ved hans side sidder bestyrelsesformand Carsten Dinsen Andersen. Ved mødet beklagede de, at banken var gået konkurs, men afviste, at ledelsen havde gjort noget galt. Arkivfoto: Hans Christian Gabelgaard

Det bliver formentlig først i 2020, at kurator i boet efter Tønder Bank mødes med den tidligere bankledelse i retten. Den er stævnet for 180 millioner kroner. Sagen vil kræve omkring 30 retsdage, og det er en udfordring.

Krak: Der går formentlig endnu en rum tid, før sagen mod den tidligere bankledelse og revisor i Tønder Bank finder en afgørelse.

Ifølge kurator i konkursboet Boris Frederiksen, som i 2015 stævnede parterne for 180 millioner kroner, er man efter flere års udveksling af synspunkter og dokumenter efterhånden ved at være klar til at mødes i retten.

Men der kan gå lang tid før første retsmøde.

- Vi kommer nok ind i 2020, fordi der er en række lavpraktiske ting. Vi skal finde omkring 30 retsdage, som passer begge parters advokater og så retten, siger Boris Frederiksen, som tilføjer, at de to parter står fast på deres synspunkter. Det bekræfter bestyrelsens advokat, Advodan, over for avisen Danmark. Der er således lagt op til en omfattende retssag.

Tidligere bestyrelsesmedlem Hans L. Hansen har tidligere udtalt på vegne af hele bestyrelsen, at den ikke kan holdes erstatningsansvarlig for hændelserne i banken.

Tidligere bankdirektør Mogens Mortensen har siden krakket afvist at udtale sig. Det samme har den tidligere revisor.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Flyvestation Skrydstrup og kaserner kan huse coronasmittede

Haderslev

Haderslev taber sag mod storbank

Kommentar For abonnenter

Det handler ikke om Rerup - det handler om borgerne

Kan man som borger være sikker på, at man får en ærlig og korrekt behandling på Haderslev Jobcenter, hvis man af forskellige grunde er henvist til offentlig forsørgelse? Vi lever i et land, hvor vores forhold til myndighederne heldigvis og for det meste er præget af tillid. Men man bliver i tvivl, hvis man ser på den lange stribe af sager om forkert behandling af borgere på Haderslev Jobcenter, som Mogens Rerup som partsrepræsentant har vundet i diverse appelsager. Set ud fra de sager er svaret afgørende nej. Man kan ikke være tryg. Senest har Mogens Rerup igen vundet en ankesag, hvor en 24-årig psykisk handicappet mod reglerne fik lukket sin uddannelseshjælp og af Haderslev Jobcenter blev nægtet hjælp til indskud til en lejlighed med besked om, at han bare kunne blive boende hjemme hos sine forældre. Nu får han alligevel hjælp, som reglerne foreskriver. Men i stedet for at få rettet op på det fundamentale problem, at der bliver lavet for mange fejl i sagsbehandlingen af borgerne på Haderslev Jobcenter, så har Haderslev Kommunes politiske og administrative ledelse i mere end et år valgt at dreje problemet over på Mogens Rerups person. Det handler om Rerups habitus, hans optræden, de mange mails han sender osv. Men undskyld mig, tager jeg fejl, hvis jeg ræsonnerer, at der ikke ville være nogen sager for Mogens Rerup, hvis Haderslev Jobcenter var i stand til at forvalte borgernes ret og pligt efter reglerne? Det er jo fejl på fejl i behandlingen af borgerne på Haderslev Jobcenter, der gør Rerup til det, han er i dag: En irriterende plet på Haderslev-skjorten, som bare ikke vil gå af i vask. Skal pletten på Haderslevs ry og rygte vaskes væk, er det ikke Rerup, der skal væk, men fejlene på Haderslev Jobcenter. Det er i grunden ret enkelt. Men Haderslev Kommunes kommunikation er gennemsyret af en uklædelig "offerrolle": Det er hele er Rerups skyld og hans facon over for de ansatte, ikke jobcenterets. Når redaktionens journalister taler med visse udvalgsformænd og direktører, og det handler om endnu en ufordelagtig historie om Haderslev Jobcenter, så får de at vide mere eller mindre direkte, at de nok er sendt i byen af Mogens Rerup. Intet kunne være mere forkert. Redaktionen er hverken i lommen på den ene eller anden part i denne mere og mere ulykkelige sag. Fokus for avisens redaktion og for kommunen bør ligge på en besvarelse af det spørgsmål, jeg indledte med: Kan borgerne være sikre på, at de får en korrekt behandling på Haderslev Jobcenter? Økonomi spiller åbenlyst en rolle i alt det her. Offentlig forsørgelse er dyrt for kommunen, og skal man holde et budget er det nødvendigt at gå konservativt til værks. Men alle skal altså følge spillereglerne. Ledelsen i Haderslev Kommune og en række fagforeninger vælger så mandag at udsende en noget usædvanlig "udtalelse", hvori den gentager ledelsens gennemgående pointe, nemlig at det hele handler om Rerup og hans facon. Det sker ovenikøbet efter, at en medarbejder på jobcenteret i sidste uge smækker med døren og i en mail til byråd og ledelse fortæller, at hun direkte er blevet opfordret til at omgå loven ved "ikke at kunne huske noget", hvis hun bliver spurgt. Der er formentlig en reel risiko for, at Haderslev Jobcenter kommer under skærpet opsyn fra staten og endda under administration, hvis udgifterne og fejlene på jobcenteret fortsætter med at stige i antal. Og måske vil en form for skærpet tilsyn fra staten i virkeligheden være at foretrække. Tilliden skal genoprettes.

Annonce