Annonce
Indland

Retssag mod Danmark i Strasbourg aflyses af virus

Omstridt treårsregel i sager om familiesammenføring må udskydes ved Menneskerettighedsdomstol.

Coronavirusset har ikke bare ført til aflysninger af en række retssager ved danske domstole. I Strasbourg har Menneskerettighedsdomstolen også udskudt en af de senere års mest omdiskuterede sager mod Danmark.

Onsdag skulle Danmark have forsvaret sig mod en regel, som betyder, at flygtninge må vente i tre år, før de kan blive familiesammenført med en nær slægtning.

Ved onsdagens retsmøde skulle de 19 dommere også have hørt på indlæg fra en syrisk læges danske advokat, Christian Dahlager, og fra FN's flygtningehøjkommissær.

Annonce

Lægen er en af de tusinder, der i 2015 flygtede fra krigen i Syrien. Fra Tyrkiet kom han med båd til Grækenland. Senere bragte en lastbil ham til Danmark. Hans hustru blev tilbage i Aleppo.

På baggrund af sit behov for såkaldt midlertidig beskyttelse fik lægen asyl, og med den status har man ifølge udlændingeloven først krav på at få en ansøgning om at blive forenet med sin hustru behandlet efter tre år. Det skyldes en lovændring, som blev gennemført i januar 2016.

Spørgsmålet er, om lægens familieliv blev krænket af Danmark, sådan at hans menneskerettigheder er blevet overtrådt.

Syv dommere i Højesteret ville i 2018 ikke give lægen medhold i, at treårsreglen er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og derfor er Danmark på anklagebænken i Strasbourg.

Her er sagen blevet hastebehandlet. Undervejs har såvel FN's flygtningehøjkommissær som Europarådets kommissær for menneskerettigheder besluttet at komme med udtalelser, som er kritiske over kfor den danske lovgivning.

Under forberedelsen af loven var regeringen helt på det rene med, at de tre års udskydelse af en rettighed kunne være på kanten. Politikere talte om en såkaldt procesrisiko - og det er netop denne proces, som nu er udsat på grund af coronavirus.

Danmark har under sagen forsvaret sig med, at udskydelsen af familiesammenføring blandt andet er nødvendig af hensyn til de offentlige finanser.

I 2016 mente myndighederne, at der ville komme 37.000 asylansøgere, men tallet viste sig at blive godt 6000. Lægen var en af dem.

Han måtte faktisk vente i godt fire et halvt år, før han kunne blive genforenet med sin hustru, oplyser advokat Christian Dahlager. Det skyldes, at selve sagsbehandlingen hos udlændingemyndighederne er løbet op i cirka halvandet år.

Endnu har domstolen i Strasbourg ikke sat en ny dato på retsmødet i sagen, der hedder M.A. mod Danmark.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Region Syddanmark afviser tilbud om akuthjælp fra brandvæsnet ved hjertestop: - Jeg har lidt svært ved at forstå det, siger beredskabsdirektør

Aabenraa For abonnenter

Se alle de vilde billeder: Danmarks vel nok billigste gård

Esbjerg

Har du mindst 40 millioner? Kommunen sætter igen historisk 'arbejderuniversitet' til salg

Haderslev

Kløften er klar med de første fire navne til sommerens festival

To mistænkte tilfælde af ny corona-variant er fundet i Danmark

Sydjylland For abonnenter

Gittas søn blev indlagt over ti gange på en måned på uroplaget sygehus: - Jeg græd i afmagt, hver gang han blev sendt hjem uden at blive undersøgt ordentligt

Kultur

Mohamad flygtede fra krigen: Nu er han manden bag stjernerne i Vild Med Dans

Haderslev For abonnenter

Succesfuld partiformand: Da min kone døde, opdagede jeg hvor meget hun havde taget sig af

Kollegaer slækker på hygiejnen: Fagforening efterlyser mere 'corona-politi'

Varde

Se om du er ramt: Mange går en kold tid og høje varmeregninger i møde – flere slipper med skrækken

Esbjerg For abonnenter

Gammel skole bygget om til eksklusive lejligheder: Luise og Brian bor nu i drengenes gamle omklædningsrum

Erhverv

Søgaard Saft lander kæmpe grønlandsk ordre: Ejer har svært ved at holde smilet tilbage

Annonce