Annonce
forside

Retssikkerheden i Danmark

Læserbrev: Som andelshaver i andelsboligforeningen Søparken afd. 4, Rødekro har jeg afvist at betale for maling af udvendigt træværk på min bolig med den begrundelse, at det fremgår af vedtægter, at udvendig vedligeholdelse påhviler foreningen, ligesom foreningen ikke har tegnet lovpligtig arbejdsskadeforsikring. Da jeg så via foreningens advokat blev truet med eksklusion, hvis jeg ikke betalte, gjorde jeg det for efterfølgende at kræve pengene tilbage.

Dommeren, gav foreningen medhold med den begrundelse, at det fremgår af vores vedtægter, at det er de enkelte beboere, der skal forestå udvendig vedligeholdelse (det stik modsatte fremgår af vedtægterne), og foreningen ikke i den forbindelse er forpligtet til at tegne en ansvarsforsikring.

Da beløbet er under 20.000,-, kan sagen kun ankes ved tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, hvilket jeg så ansøgte om, men selvom nævnet er orienteret om, at pengene kun blev betalt under trussel om eksklusion, at rettens begrundelse for afgørelsen er i strid med fakta, og dommeren tilsyneladende har forvekslet en ansvarsforsikring med en arbejdsskadeforsikring, har nævnet uden specifik begrundelse afvist tilladelse til at anke afgørelsen.

Folketingets Ombudsmand har afvist at behandle min klage med den begrundelse, at Procesbevillingsnævnet ikke er en del af den offentlige forvaltning og derfor ikke er omfattet af hverken offentlighedsloven, forvaltningsloven eller ombudsmandsloven.

Et sådan system er ikke et retssamfund værdigt, og dommeren går sikkert rundt i lykkelig uvidenhed om, at han har læst det stik i vedtægterne, som der står og tilsyneladende har forvekslet en arbejdsskadeforsikring med en ansvarsforsikring.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Annonce