Annonce
Leder

Retsstaten favner også det svært forståelige

Annonce

For mange af os er det ganske vist uforståeligt. Men det er legitimt at vælge kød fra i sin ernæring eller måske ligefrem droppe alle animalske produkter. Nu vil Dansk Vegetarisk Forening gå rettens vej med krav om, at daginstitutioner, plejehjem, sygehuse og andre offentlige institutioner skal have vegetarisk eller vegansk mad.

Menneskerettighedsdomstolen har afgjort, at vegetarer og veganere er beskyttet af konventionerne. På den baggrund har det danske justitsministerium ikke andet valg end at anbefale Dansk Vegetarisk Forening at få sagen prøvet ved en domstol. Foreningen er derfor gået i gang med at indsamle penge til at kunne føre retssager. I alt håber man at få skrabet 500.000 kroner sammen, så der kan køres tre til fem prøvesager. Foreløbig er der kommet 270.000 i hus, og det skal nok lykkes at nå op på den halve million.


Ingen institutioner serverer retter, der udelukkende består af kød med kød til.


Nu kunne man mene, at landets hårdt pressede domstole skulle bruge tiden på mere presserende sager. Men i et retssamfund har alle naturligvis ret til at få afprøvet, om de er ofre for urimelig forskelsbehandling, hvilket vegetarer og veganere mener er tilfældet.

Ikke mindst veganere bliver ofte latterliggjort af kødspiserne. Det er de i et vist omfang selv skyld i, fordi nogle af dem falder i den fanatiske grøft, når de blandt andet beskylder landmænd og slagterier for mord. Ikke desto mindre gælder der lighed for loven – også for dem, som flertallet har svært ved at forstå.

Til gengæld må man håbe på sund fornuft hos dommerne. Kravet er i vidt omfang unødvendigt, fordi tilbuddet i hvert fald for vegetarernes vedkommende allerede er der. Ingen institutioner serverer retter, der udelukkende består af kød med kød til. Måltider rummer også for eksempel kartofler, andre grøntsager, brød eller måske ligefrem en salat.

Skulle man således af den ene eller anden grund afvise kød i sin ernæring, gælder det bare om for eksempel at snuppe en ekstra kartoffel for at stille sulten. Ligestilling er en menneskeret. Det er Tofu-schnitzler ikke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Politiet lukker stort landsmøde for spejdere - 300 deltagere må tage hjem før tid

Trekantområdet

Dagens coronatal for Fredericia er klar: Vigtigt parameter falder fortsat - men flere er konstateret smittet

Annonce