Annonce
Udland

Retsudvalg i Repræsentanternes Hus vil have rigsretssag

Pool New/Reuters
Udvalget besluttede fredag efter en 14 timer lang debat at anbefale en rigsretssag mod præsident Donald Trump.

Retsudvalget i Repræsentanternes Hus i Kongressen har ved afstemning anbefalet, at der indledes rigsretssag mod præsident Donald Trump.

Efter at have debatteret i 14 timer besluttede udvalget ved en afstemning fredag eftermiddag dansk tid at anbefale en rigsretssag mod præsidenten.

Demokraterne har et flertal i udvalget.

Afgørelsen betyder, at hele Repræsentanternes Hus nu skal stemme om, hvorvidt der skal rejses en rigsretssag mod Trump. Det ventes at ske onsdag i næste uge, siger kilder i det demokratiske parti.

Formanden for retsudvalget, Jerrold Nadler, har sagt, at Demokraterne i udvalget vil have anklaget Trump for to lovovertrædelser ved en rigsretsproces. Det er magtmisbrug og hindring af at lade retfærdigheden ske fyldest.

Trump, der er republikaner, ser ifølge Nadler sig selv "som hævet over loven".
En eventuel rigsretssag mod Trump vil være den tredje mod en siddende præsident i USA's historie. En rigsretssag finder ikke sted ved domstolene, men i Senatet.

Hvis der kommer en rigsretssag mod Trump, ventes den i januar.

Donald Trump siger fredag til fremmødte journalister ved Det Hvide Hus, at han intet har imod en lang rigsretssag. Han ønsker nemlig at finde ud af, hvem der er whistlebloweren, som har fået Demokraterne til at jagte sagen.

Præsidenten kalder dog i samme ombæring processen for en farce og siger, at Demokraterne trivialiserer rigsretsprocessen.

Sagen er opstået på grund af en telefonsamtale, som Trump havde med Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, i sommer.

Donald Trump beskyldes for have forsøgt at presse Ukraines præsident til at undersøge Joe Biden og dennes søn for korruption.

Demokraten Biden er en af Trumps politiske rivaler og blandt favoritterne til at blive Demokraternes kandidat ved præsidentvalget næste år.

Tre eksperter i USA's forfatning sagde under en afhøring i Kongressen tidligere i denne måned, at Trump klart forsøgte at bruge et andet land - Ukraine - til at hjælpe ham med at blive genvalgt i 2020.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce