Annonce
Udland

Rettighedsgruppe: Egypten bør efterforskes for Mursis død

Mohamed Mursi blev så dårligt behandlet som indsat, at det nærmer sig tortur, mener menneskeretsgruppen HRW.

Menneskeretsorganisationen Human Rights Watch (HRW) opfordrer FN til at efterforske Egypten for dets "dårlige behandling" af forhenværende præsident Mohamed Mursi.

- FN's Menneskerettighedsråd bør indlede en efterforskning af vedvarende grove brud på menneskerettigheder i Egypten. Deriblandt omfattende mishandlinger i fængsler og Mursis død, skriver HRW i en pressemeddelelse mandag aften.

Ekspræsident Mursi kollapsede mandag under et retsmøde i Kairo og døde på vej til et sygehus. Statslige medier oplyste mandag, at han døde af et hjerteanfald.

Den 67-årige Mursi, der tilhørte det Muslimske Broderskab, blev i 2013 afsat som præsident i Egypten af landets militær. Efterfølgende blev han idømt en mangeårig fængselsdom.

Ifølge HRW blev Mursi så dårligt behandlet i fængslet, at det reelt tog livet af ham.

I adskillige år modtog han således ikke den behandling, han som indsat havde krav på, hedder det i pressemeddelelsen.

- Den egyptiske regering mislykkedes i seks år med at sikre Mursi hans grundlæggende rettigheder som fængslet. Deriblandt tilstrækkelig lægehjælp og familiebesøg til trods for hans åbenlyse forværrede fysiske tilstand og hans gentagne anmodninger til retsvæsnet om adgang til medicinsk behandling, skriver HRW.

Mursi fik ifølge HRW så mangelfuld en behandling, at "det kan nærme sig tortur" i henhold til FN's torturkonvention.

Hans familie har fortalt HRW, at den kun havde fået lov til at besøge ham i fængslet tre gange, siden han blev anholdt i sommeren 2013.

Amnesty International opfordrede mandag på samme vis som HRW Egypten til at gennemføre en "upartisk" og "grundig" efterforskning af Mursis død.

Mohamed Mursi er i henhold til muslimsk skik allerede blevet begravet, skriver nyhedsbureauet AFP tidligt tirsdag fra Kairo.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce