Annonce
Erhverv

Revisor forklarer: At sammendrage poster i resultatopgørelsen

Anders Schweitz Jensen, statsautoriseret revisor, BDO. Pressefoto

Mange mindre og mellemstore virksomheder benytter sig af muligheden for – af konkurrencemæssige årsager – ikke at oplyse deres nettoomsætning og visse andre hovedtal i deres årsregnskab.

Virksomheder i regnskabsklasse B og C (mellem) har efter årsregnskabsloven ret til at sammendrage visse poster i deres resultatopgørelse. En mulighed, som mange udnytter. De, der benytter sig af muligheden, gør det typisk for ikke at give kunder og konkurrenter oplysninger om størrelsen af deres nettoomsætning og bruttomargin.

Annonce

Revisorklummen

BDO Partner og statsautoriseret revisor Anders Schweitz Jensen i Odense har mange års erfaring med at rådgive kunder fra vidt forskellige brancher.

Her i bloggen møder du gode råd om skat, køb og salg af virksomheder, generationsskifte, personalegoder og meget andet. Anders er særligt interesseret i de mindre og mellemstore virksomheder, da det særligt er her, landets fremtidige vækst skal komme fra.

BDO dækker Danmark og beskæftiger mere end 1200 medarbejdere på 31 kontorer landet over. Det verdensomspændende BDO netværk har cirka 80.000 medarbejdere i mere end 160 lande.

Hvad kan sammendrages?

En sammendragning betyder, at den første post i resultatopgørelsen bliver årets bruttofortjeneste eller bruttotab. Antallet af poster, der i givet fald skal sammendrages, afhænger af, om virksomheden anvender den artsopdelte eller den funktionsopdelte resultatopgørelse.

Anvendes den artsopdelte resultatopgørelse – det mest almindelige – er det posterne nettoomsætning, ændringer i lagre af færdigvarer og varer under fremstilling, arbejde udført for egen regning og opført under aktiver, andre driftsindtægter, omkostninger til råvarer og hjælpevarer samt andre eksterne omkostninger, som kan sammendrages.

Anvendes den funktionsopdelte resultatopgørelse, er det posterne nettoomsætning, produktionsomkostninger og andre driftsindtægter, der kan lægges sammen.

Uanset om der anvendes en arts- eller funktionsopdelt resultatopgørelse, kan der ikke vælges mellemløsninger, hvor kun visse af de nævnte poster sammendrages. Enten fuld sammendragning eller ingen sammendragning.

Redegørelse for praksis

Selvom nettoomsætningen ikke vises i resultatopgørelsen, skal der under anvendt regnskabspraksis stadig oplyses om virksomhedens kriterier for indregning af omsætning.

Det samme gælder for oplysning om indregning og måling af de øvrige sammendragne poster.

Oplysninger i skattebilaget

Virksomheder, der i deres årsregnskab sammendrager poster i resultatopgørelsen, skal i deres skattebilag eller lignende medtage en specifikation af de sammendragne tal, sådan at skattemyndighederne kan se alle tallene.

Det følger af mindstekravsbekendtgørelsen. Muligheden for sammendragning gælder således kun i regnskabsmæssig henseende.

Større virksomheder

Virksomheder i regnskabsklasse C (stor) og D kan ikke foretage sammendragning, selvom de måtte mene, at dette konkurrencemæssigt er til skade for dem.

Gør de det alligevel, skal selskabets revisor tage forbehold i sin erklæring og så vidt muligt medtage de manglende oplysninger i denne. Reelt består der således ingen mulighed for disse virksomheder for at skjule oplysningerne.

I det år, hvor en virksomhed vokser fra regnskabsklasse C (mellem) til C (stor), og dermed ikke længere har mulighed for sammendragning af poster i resultatopgørelsen, kan virksomheden godt vise sammenligningstal for de foregående år i sammendraget form.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Løst trailerhjul gav massesammenstød

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce