Annonce
Esbjerg

Revner i køkkengulv: Sur smiley og bøde på 10.000 kroner til Guldægget

Café Guldægget på Torvet er et populært sted for esbjergenserne, og det var derfor ikke helt ligegyldigt for indehaver Mark Mikkelsen, om caféen skulle holde lukket i tre dage for at få skiftet gulv i et lille køkken, eller om man kunne nøjes med én dag. Det tog lidt tid med logistikken, og så kostede det at en bøde på 10.000 kroner og en sur smiley. Arkivfoto: André Thorup.
Café Guldægget på Torvet må indkassere en gevaldig bøde for et revnet og bulet køkkengulv, fordi gulvet ikke er udskiftet i tide efter første besøg af fødevaremyndighederne. Indehaver af Guldægget er ærgerlig, men fastholder, at han ikke kunne nå at bringe det i orden.
Annonce

Esbjerg: I disse økonomisk trange coronatider er en bøde på 10.000 kroner fra Fødevarestyrelsen ikke lige det, man har brug for, og en sur smiley er der ingen restauratører, der nogensinde har lyst til at få.

Men Mark Mikkelsen, indehaver af Cafe Guldægget på Torvet, har fået begge dele, efter to på hinanden følgende besøg fra Fødevarestyrelsens kontrollant.

Første besøg den 19. august endte med en indskærpelse og en mindre velfornøjet smiley, fordi  gulvet i et lille køkken, hvor personalet smører sandwich, fremstod slidt med revner.

"Gulvet giver efter flere steder, hvor vand har kunnet trænge ned. Der er enkelte fag i gulvet, hvor hjørner er slidt af", beskrev kontrollanten.

Den 7. oktober dukkede fødevaremyndighederne op igen for at følge op på indskærpelse fra forrige kontrolbesøg, og her kunne myndighedernes repræsentant konstatere, at forholdet ikke var bragt i orden.  Det resulterede i det nævnte bødeforlæg på 10.000 kroner og en tilføjelse om, at gulvet ved flere af revnerne var hævet op med ansamlinger af snavs.


Den type gulv har ikke kunnet holde til så massiv daglig gang, som vi har, og det har givet sig og slået huller og sprækker.

Mark Mikkelsen, indehaver af Café Guldægget


Mark Mikkelsen siger til JydskeVestkysten, at sagen i sin enkelthed er den, at han fik et dårligt råd om gulvbelægning, da han i 2016 etablerede caféen på Torvet.

- Den type gulv har ikke kunnet holde til så massiv daglig gang, som vi har, og det har givet sig og slået huller og sprækker. Det er beklageligt, at vi, da Fødevarestyrelsen kommer igen, ikke har fået udbedret skaden endnu, men det hænger sammen med, at det kræver lukkedage at få det bragt i orden. Inden man finder den helt rigtige løsning samt indhentet tilbud og har fået lavet aftaler med den, der både bedst og hurtigst kan at bringe tingene i orden, går der noget tid. I første omgang havde vi fået at vide, at det ville koste tre lukkedage, men nu har vi fået det minimeret til én dag. Det bliver lavet søndag den 25. oktober, og da holder vi altså lukket hele dagen, fortæller Mark Mikkelsen.

Han tilføjer, at det i disse coronatider absolut ikke er ligegyldigt, om caféen skal holde lukket én eller tre dage.

- Samtidig er det bare vigtigt at finde den helt rigtige løsning og ikke bare den hurtige løsning. Men jeg bestrider absolut ikke fødevaremyndighedernes bedømmelse - når der er huller i gulvet, er det jo ikke en ordentlig vaskbar overflade, så det er fair nok, at jeg får bøden. Og jeg er glad for, at der ikke er noget at udsætte på vores fødevarehåndtering, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Høje bankgebyrer dræner små foreningers pengekasser: Priser kan svinge med flere tusinde fra bank til bank

CORONAVIRUS

Live: Smittetal sætter kedelig rekord - over 900 nye coronatilfælde i Danmark

Annonce