Annonce
Esbjerg

Ribe Dyrskue ruster sig mod brandfare

Fra sidste år dyrskue i Ribe. Her var det undervejs nødvendigt at finde regnfrakkerne frem. I år er det de seneste mange ugers tørke arrangørerne ruster sig til. Arkivfoto: André Thorup

Et henkastet cigaretskod på Hovedengen kan få fatale følger, når der holdes dyrskue på fredag. Derfor tager arrangørerne af Ribe Dyrskue en række sikkerhedsforanstaltninger, som skal mindske brandfaren.

RIBE: Der forventes 10.000 mennesker på pladsen, når Hovedengen i Ribe på fredag den 27. juli lægger afsvedne græsplæner til det, der på forhånd kaldes Danmarks smukkeste dyrskue.

Men dyrskuet skal gerne blive ved med at være en smuk begivenhed, og derfor tager arrangørerne på forhånd ingen chancer, når det handler om at minimere risikoen for brand som følge af de seneste mange ugers tørre og solrige vejr. Det siger Jens Christiansen, tovholder for Ribe Dyrskue.

- På Hovedengen vil der komme landbrugsmaskiner for mange millioner kroner. Der vil komme masser af mennesker og masser af dyr, så derfor er sikkerheden naturligvis noget vi tager meget alvorligt. Vi vil opsætte spande med sand med få meters afstand, så folk der ryger kan skodde cigaretterne, og vi vil have vandslukkere mange steder på pladsen. Hvis der skulle opstå brand kan vi meget hurtigt gribe ind, siger Jens Christiansen.

Annonce

Fra 9 til 16

Ribe Dyrskue afvikles på Hovedengen fredag den 27. juli fra klokken 9 til 16. Der vil være godt 300 dyr fordelt på 30 racer med på skuet, hvor man også vil kunne se alt det sidste nye inden for landbrugsmaskiner.

Besindighed

Han er dog ikke i tvivl om, at det vigtigste budskab er, at de der kommer til dyrskuet opfører sig besindigt og hensigtsmæssigt.

- Det er jeg heller ikke i tvivl om, at de gør. De folk, der kommer til vores dyrskue er fornuftige folk, og der kommer masser af både børnefamilier, familier i alle aldre på udflugt og folk med interesse for dyr og landbrug. Så af de 10.000 mennesker vi forventer vil det højest være en håndfuld, som vil kunne finde på at kaste et cigaretskod fra sig på en tør græsplæne, mener Jens Christiansen.

Han fortæller, at man sidste år på Ribe Dyrskue havde fokus på at indtænke terror, som en faktor man skulle ruste sig imod.

- Det gør vi også i år, men her vil vi i højere grad have større fokus på at sikre os mod mulig brandfare, siger han.

Betyder det ekstra udgifter for Ribe Dyrskue?

- Det er minimalt, hvad det koster ekstra. Til gengæld giver det os en del ekstra arbejde. Men det tager vi med, understreger tovholderen for dyrskuet.

Brødtekst

Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce