Annonce
Sport

Ribe-Esbjerg henter BSV-målmand - flere stjerner på vej

Søren Rasmussen takker af i BSV og skifter til Ribe-Esbjerg. Arkivfoto: Henning Bagger / Scanpix

Ribe-Esbjerg henter den tidligere landsholdsmålmand Søren Rasmussen i Bjerringbro/Silkeborg efter denne sæson. Vestjyderne vil også have landsholdsstreg Henrik Toft Hansen hjem fra Flensburg/Handewitt og har budt på Peter Balling fra TTH Holstebro.

STORSATSNING: Ribe-Esbjerg er klar til at sende et signal om, at klubben vil være en fast bestanddel af den absolutte top i dansk håndbold.

Vestjyderne har siden sidste sæsons DM-semifinaler forstærket sig med spillere som Tim Winkler, Miha Zvizej, Nikolaj Enderleit og den egyptiske landsholdsspiller, Yehia Elderaa, men klubben ønsker at forstærke sig yderligere. Og markant.

Ifølge JydskeVestkystens oplysninger er Ribe-Esbjerg klar til at hente spillere, der bør få konkurrenterne til at tage dem endog ganske alvorligt som en magtfaktor i dansk herrehåndbold og gøre dem til et hold, der vil være blandt de absolutte medaljefavoritter.

Stregspiller Henrik Toft Hansen, højreback Peter Balling og målmand Søren Rasmussen er tre prominente navne, der er blevet vendt i den vestjyske klubs ledelse.

BSV-målmand Søren Rasmussen skifter til vestjyderne efter denne sæson, men kontrakten er endnu ikke offentliggjort. Han skal danne et stærkt og rutineret målmandspar med Tim Winkler, der kom til klubben fra HC Midtjylland før denne sæson.

Annonce

Optakt

Håndbold, herreligaen

Onsdag kl. 20.30: REHH-Århus

JV tipper: 28-25

TV: TV2 Sport

Toft i tænkeboks

Henrik Toft Hansen har kontraktudløb hos sin tyske klub Flensburg/Handewitt til sommer og har endnu ikke sin fremtid på plads, men ifølge JV's oplysninger er Ribe-Esbjerg-træner Jan Leslie særdeles interesseret i at hente landsholdsstregen til Esbjerg. Her spiller Tofts kone, Ulrika Toft Hansen, for Team Esbjergs kvinder. Parret har en søn sammen. Der skulle efter sigende allerede ligge et konkret tilbud om et skifte til Ribe-Esbjerg.

Desuden har de storsatsende vestjyder haft blikket rettet mod TTH Holstebros højreback, Peter Balling, men landsholdsspilleren skal trods et økonomisk lukrativt tilbud fra Ribe-Esbjerg med en månedsløn på 100.000 kroner have takket nej. Det har fået klubben til at kigge andre veje efter en topspiller til positionen.

Ribe-Esbjerg er i denne sæson i problemer på højre back, hvor talentfulde Nikolaj Enderleit aldrig er kommet i gang efter skiftet fra TM Tønder, fordi han blev ramt af en alvorlig hjernerystelse under sommerens U/21-VM. Samtidig sidder erfarne Morten Nyberg ude med dårlig ryg.

Bjerringbro/Silkeborg-målmand Søren Rasmussen, der kommer til Ribe-Esbjerg til sommer, har rundet 41 år, men ikke desto mindre har den tidligere Flensburg/Handewitt- og landsholdsmålmand været ligaens bedste hidtil i denne sæson.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ribe-Esbjerg-sportschef Sune Agerschou.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Annonce