Annonce
Ribe-Esbjerg HH

Ribe-Esbjerg HH er trukket i arbejdstøjet

Bestyrelsesmedlem og storsponsor Johnny Nim er glad for, at spillerne tager aktivt del i processen med at skaffe den nødvendige økonomi til den kommende sæson i Ribe-Esbjerg HH. Foto: André Thorup
Processen med at skaffe den nødvendige økonomi til den kommende sæson i Ribe-Esbjerg HH skrider planmæssigt fremad. Nyt møde med spillerrepræsentanter i juni.
Annonce

RIBE-ESBJERG HH: Spillerrepræsentanterne Gunnar Steinn Jónsson, Kasper Kvist og Søren Rasmussen sad med omkring bordet, da ledelsen i Ribe-Esbjerg HH onsdag arbejdede ihærdigt videre med at skaffe den fornødne økonomi til den kommende sæson.

Ledelsen har lagt op til, at det er en fællesopgave at komme i mål med finanserne, og bestyrelsesmedlem og storsponsor Johnny Nim er godt tilfreds efter mødet.

- Det var rigtig fint at have spillerne. De kom med flere gode idéer, og det var præcis meningen med mødet, for der er brug for alle gode kræfter.

Spillerne må ikke udtale sig til pressen, da de er sendt hjem på ordningen om lønkompensation, så de kan ikke fortælle, om nedgang i spillerlønningerne var et tema, og heller ikke Johnny Nim har den store lyst til at løfte sløret for, hvad der blev talt om.

- Nej, det synes jeg ikke vil være fair på nuværende tidspunkt, når der ikke er noget på plads, men der en del interessante ting på bordet, og det skal der nu kigges nærmere på.

- Nu skal spillerne tilbage og tale videre med deres holdkammerater, mens vi andre går videre med de tiltag, som vi har sat i gang - og det er naturligvis først og fremmest at få virksomhederne i vores område til at bakke omkring herrehåndbolden, forklarer han.

Ledelsen i Ribe-Esbjerg HH har aftalt et nyt møde med spillerrepræsentanterne i juni.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Skræmmende godt - Twenty er i finalen

Ribe Esbjerg HH For abonnenter

Fjerde gang var lykkens gang: Ribe-Esbjerg på pointtavlen efter fredagsdrama i Lemvig

Annonce