Annonce
Ribe Esbjerg HH

Ribe-Esbjerg spillede som nat og dag

Kristian Kristensen, cheftræner Ribe-Esbjerg Håndbold. 07.10.2020. Herre Håndbold Liga. Skanberborg Håndbold-Ribe-Esbjerg HH. Foto: Ole Nielsen.
Cheftræner Kristian Kristensen var vidne til det bedste og det værste fra sit hold, der tabte 25-33 i Gudme fredag aften.
Annonce

JV I GUDME: GOG er en stor mundfuld.

Sammen med Aalborg er holdet fra Gudme landets bedste med en håndbold lige nu.

Men fredag aften spillede bundholdet Ribe-Esbjerg en glimrende første halvleg mod GOG, selv om det endte med at tabe klart med 25-33.

- Jeg synes faktisk også, det er noget af det bedste, jeg har set os spille over en halvleg mod en god modstander. Så det var jeg rigtig godt tilfreds med. Der kom en gamechanger igen med syv mod seks-spillet. Det er ikke, fordi Rene Villadsen står med voldsom høj procent, men jeg synes, han har nogle af de rigtige redninger, og det er, fordi vi står ganske fornuftigt i forsvaret. Det eneste problem er, at vi taber lidt på ydersiden af venstre treer, men sådan vil det være mod en dygtig modstander. Alt i alt rigtig, rigtig fint, og det var god håndbold på højt niveau, sagde Ribe-Esbjerg-træner Kristian Kristensen om første halvleg, hvor hans hold gik til pause med en føring på 14-13.

Efter pausen gik det galt for Ribe-Esbjerg. Som det har gjort så ofte før. Dommerne dømte et par tekniske fejl mod venstrefløj Lasse Uth, mens Besard Hakaj og Miha Zvizej havde nogle afbrændere fra stregen, og 10 minutter efter pausen dummede Runar Karason og fik et rødt kort for at bremse Anders Zachariassen i kontra. Karason havde indtil da været sit holds bedste offensive spiller.

Annonce

Dumme fejl

- Vi kom skævt ud i anden halvleg og mister opmærksomheden kortvarigt. Vi lavede nogle dumme fejl toppet med et rødt kort, sagde Ribe-Esbjerg-træneren.

- Det er ligesom milepælen. Så ryger rygraden lidt ud. Så ryger vi lidt tilbage til det, vi har set tidligere. Så kommer fejlene. Alt for mange tekniske fejl. Så bliver det sådan her mod GOG, erkendte træneren.

Han gentog, at Ribe-Esbjerg skal betragte sig selv som bundhold, og lige nu skæves der slet ikke mod holdene i top otte.

- Vi er et bundhold, der skal kæmpe benhårdt for hvert eneste point i ligaen. Det, vi kan tage med herfra, er, at hvis vi kan spille 30 minutter sådan mod andre hold i rækken, så kan det nogle gange være nok til at få point.


Vi er et bundhold, der skal kæmpe benhårdt for hvert eneste point i ligaen.

Kristian Kristensen, Ribe-Esbjerg-træner
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Dyr redningsaktion: Bravo Tours sender kæmperegning til skatteyderne

Annonce