Annonce
Esbjerg

Ribe-fotograf i verdenseliten med Vadehavsfoto

En rytter på en islandsk hest i solnedgangen på Mandø Ebbevej. Det var motivet for det meget smukke og poetiske billede, som Lars Roed fra Hviding er blevet præmieret for. Foto: Lars Roed.
43-årige Lars Roed har fået nomineret et foto af en rytter i en solnedgang på Mandø Ebbevej, som det bedste danske foto i en konkurrence ved World Photographic Cup.

RIBE: Det er et foto, som udstråler ro, harmoni og masser af skønhed. Nu er billedet også kåret som det bedste danske landskabsfoto og er derfor med i en international fotokonkurrence - World Photographic Cup.

Billedet er taget af 43-årige Lars Roed fra Hviding syd for Ribe. Motivet, som emmer af ro og skønhed er taget en solnedgangsaften på Mandø Ebbevej, hvor man ude i horisonten aner en rytter, som ridende på sin hest tager turen ud gennem Vadehavet.

For Lars Roed er det en ære at få billedet med i den internationale konkurrence.

- Det er Dansk Fotografisk Forening, som har valgt mit billede til at repræsentere Danmark i natur-kategorien med landskabsbilleder og billeder i kategorien wildlife. Danmark er repræsenteret med i alt 12 fotografer, og der dystes i seks kategorier, som blandt andet også er reportage, portrætfotos, fotojournalistisk og bryllupsbilleder, fortæller Lars Roed.

Annonce

Lars Roed

Lars Roed er uddannet multimediedesigner, men han har fotograferingen som en seriøs hobby. Han arbejder hos firmaet Vaimo, hvor han to dage om ugen arbejder i København som såkaldt UX/UI Designer, hvor han arbejder med at lave brugervenlige hjemmesider og webshops. Han har sin egen hjemmeside og webshop, som man kan finde på hjemmesiden: www.photosbyroed.dk

Fotolandsholdet

Sammen med de 11 andre danske fotografer udgør han således det, der kaldes fotolandsholdet, og konkurrencen World Photographic Cup er blevet holdt hvert år siden 2013, og i 2020-udgaven er den vokset så meget, så der i år er ikke færre end 43 deltagende nationer med.

Får du en stor pokal eller en stor pengepræmie, hvis dit billede ender med at vinde verdenskonkurrencen?

- Nej, jeg får ikke andet end æren. Nu er mit foto udnævnt til det, der kaldes Best of Nation, og det er jeg rigtig glad for. Jeg håber med mine billeder at kunne være med til at udbrede kendskabet til Vadehavsområdet og er af samme grund blevet Nationalpark Vadehavet-partner, fortæller Lars Roed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev For abonnenter

'Emmas' far drak og kunne vende på en tallerken på et splitsekund: - Far er virkelig sød, når han er ædru

Erhverv

Barsk maj for Billund Lufthavn: Massefyringer og nedgang på 98,3 procent

Annonce