Annonce
Sport

Ribe gav Bramming en øretæve

Anders Hostrup blev sammen med Thomas Clausen dobbelt målscorer i ripensernes 5-0 sejr. Foto: Ludvig Dittmann.
Ribe Boldklub fik skovlen under lokalrivalerne fra Bramming Boldklub med en sejr på hele 5-0.

Ribe: Revanchen kom i hus for Ribe Boldklub, der hjemme på Frøs Arena gav gæsterne fra Bramming Boldklub en øretæve på hele 5-0.

Det hold der scorer først i lokalopgørene mellem Ribe og Bramming, har det med at trække det længste strå. Sådan blev det også denne gang.

Med to scoringer på kort tid havde ripenserne tidligt i kampen givet sig selv et fordelagtigt udgangspunkt for at få tre point.

Ripenserne brugte derefter lidt samme våben, som brammingenserne havde heldet med i den første kamp, idet de stod kompakt og overlod bolden og initiativet til gæsterne.

Bramming fik tidligt i anden halvleg en gylden chance for at reducere, men skarpheden svigtede Brammings Simon Petersen, hvis straffespark ramte overliggeren.

Luften gik derefter ud af brammingensernes forsøg på et comeback, hvilket Thomas Clausen og Anders Hostrup udnyttede til at udbygge sejren til 4-0 og 5-0.

Annonce

Kampen i tal

Ribe BK - Bramming B 5-0 (3-0).

Fodbold, serie 1.

Mål:

1-0 Thomas Clausen (9.)

2-0 Anders Hostrup, str. (18.)

3-0 Jesper Jensen (34.)

4-0 Thomas Clausen (77.)

5-0 Anders Hostrup (81.)

Opsat på revanche

Ovenpå 1-0 nederlaget i Bramming for et par uger siden, var der stor motivation for at få skovlen under lokalrivalerne hos ripenserne.

- Vi var enormt opsat. Bramming har gjort ondt på os en del gange. Det første mål mod Bramming er altid vigtigt, så at vi kom foran, skabte en helt anden kamp, siger Ribe Boldklubs sportschef, Lars Kviesgaard.

Irriterende følelse

Nederlaget gjorde ondt på brammingenserne på flere punkter, idet de forpassede muligheden for at øge afstanden til Ribe, samtidig med at de ikke fik kontant til topholdene.

- Det irriterer mig, at vi kom bagud 3-0, så det var en irriterende fornemmelse, som vi til pause med. Når man er bagud mod Ribe, er de et godt hold. Straffesparket skulle vi have scoret på. Havde vi gjort det, havde der været et helt nyt liv i kampen, siger Bramming-træner Lasse Johansen efter kampen.

Med sejren har Ribe nu tre point op til Ringkøbing IF på den andenplads, der giver playoffkamp om oprykning, mens der er fire point op til SGI på førstepladsen.

Bramming Boldklub er kun et enkelt point længere væk end ripenserne i kampen om toppladserne.

Ribe Boldklub vandt over Bramming Boldklub for første gang i de fire seneste interne møder mellem lokalrivalerne. Foto: Ludvig Dittmann.
Ribe møder i den kommende runde topholdet fra SGI, mens Bramming tager imod Esbjerg IF 92. Foto: Ludvig Dittmann.
Anders Hostrup scorede kampens sidste mål, da han med ni minutter tilbage snød brammingensernes offsidefælde. Foto: Ludvig Dittmann.
Begge hold havde godt en håndfuld spillere ude fra de vante startopstillinger. Foto: Ludvig Dittmann.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce