Annonce
Navne

Ribe har en af verdens bedste bagere: Mikkel fra Pompei blev nr. 3 ved VM

Så glade var det danske bagerlandshold, da de tirsdag blev kåret som verdens tredjebedste bagernation. Foto: Det Danske Bagerlandshold
Bagermester Mikkel Hansen fra Bageriet Pompei i Ribe blev tirsdag nummer tre ved VM som en del af Det Danske Bagerlandshold, da mesterskaberne mandag og tirsdag blev afholdt i Paris. Det er første gang nogensinde, Danmark vinder medalje ved et VM.

Ribe/Paris: Ribe har en af verdens bedste bagere.

Helt præcist verdens tredje bedste bager, efter at VM for bagerlandshold blev afgjort tirsdag kl. 12 i Paris, og der var stor jubel hos det danske hold, da Danmark blev råbt op og kaldt op på podiet som en af verdens bedste bagernationer.

- Det er 12 år siden, Danmark sidst var med ved et VM, og det er første gang nogensinde, vi er på podiet, så det er ret vildt. Det var en overraskelse, når man tænker på, hvor dygtige især de asiatiske lande er, og hvor hurtige de er, siger Mikkel Hansen og forklarer, at Frankrig havde en dårlig dag i finalen.

VM blev vundet af Kina med Japan som nummer to, og fordi bagernes VM kun holdes hvert fjerde år, var deltagerne allerede meget følelsesladede, da de efter otte timers intenst arbejde afleverede deres brød mandag. Nogle af deltagerne kunne ikke holde tårerne tilbage, fordi de havde trænet og forberedt sig så meget frem mod konkurrencen.

- Jeg har været i træningslejr siden 2. december hos ZBC i Ringsted, hvor landsholdet holder til. I den periode har jeg ikke været på arbejde hos Pompei, lige med undtagelse af 23. december, og vi har hver dag trænet vores program for VM igennem, så vi er ikke kommet sovende til vores tredjeplads, siger Mikkel Hansen.

Annonce

VM-brød hos Pompei

Bagermester Mikkel Hansen forklarer, at man vil sælge en del af brødet fra VM i Pompei i Ribe. Nu skal han lige lande, og så vil han sætte gang i produktion af flere af de brød, der blev bagt ved VM, som herefter kan købes i butikken i Saltgade.

Brød med musik

Mikkel Hansen var en del af bagerlandsholdet sammen med Siri Pallesen og holdkaptajn Asger Hansen, og alle præsterede de en vild jubeldans, da Danmark blev råbt op som nummer tre.

- Vi lavede et showpiece, hvor temaet var brød med musik. Det gik igen i al brødet, siger Mikkel Hansen og forklarer, at der var meget de skulle nå i løbet af finalens otte timer, hvor de blandt andet skulle lave brød med surdej, baguettes og variationer af baguettes, økologisk brød, aromatisk brød, en hemmelig udfordring og næringsberegninger. Dommerne var fløjet ind fra hele verden, og efter at have været i Paris siden onsdag, og siden 2. december har brugt de fleste af døgnets vågne timer på at forberede sig til VM, glæder han sig nu til et par fridage, inden hverdagen hos Pompei starter igen.

- I aften skal vi have en god middag og lidt at drikke for at fejre tredjepladsen, og så flyver vi hjem onsdag. Så er jeg klar til at starte i bageriet igen i weekenden, siger en af verdens bedste bagere.

Bagermester Mikkel Hansen med nogle af det arbejde, der blev præsteret ved finalen i Paris. Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Henrik forlod hamsterhjulet og flyttede til en ø: Tjener en fjerdedel og har aldrig været lykkeligere

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Jørgen kæmper om at blive Danmarks bedste kloakmester: - Det er vigtigt for mig at vide, at jeg gør et godt stykke arbejde

Annonce