Ribe Huskirke er navnet på et nyt religiøst fællesskab i Ribe

Varming: Kan man skabe et religiøst samvær uden at have en kirke?

Mange vil nok mene, at det er svært, men det er ikke desto mindre lykkes for nogle familier i Ribe og omegn. Familierne Skondin og Linden har skabt Ribe Huskirke - et religiøst sammenhold, hvor man mødes mindst en gang om ugen for at forkynde det kristne budskab.

- Hvis man skal gå i kirke, handler det for mig om at skabe relationer og at være sammen om noget, og det skal ske med det kristne budskab som det centrale. Jeg gik, inden vi skabte Ribe Huskirke, sammen med min familie i Kvaglund kirke, og her var det centrale at have en relation til Gud. Men jeg kunne ikke opbygge relationer til dem, jeg mødte. Og da jeg begyndte at gå i Ribe Domkirke, følte jeg heller ikke, at jeg kunne skabe relationer til dem, jeg mødte. Jeg oplevede folk, der sagde, at de ikke troede på Gud, men at de bare kom i kirken. Jeg ville gerne blive i Ribe, og det er årsagen til, at jeg tog initiativ til at starte Ribe Huskirke op sammen med Tracy og hans familie, siger Torben Linden.

Torben og Tracy kendte godt hinanden, inden de startede Ribe Huskirke op, da de havde fælles bekendte.

- Vi har et sammenhold og et fællesskab i Ribe Huskirke, hvor det handler om, at vi mødes omkring kristendommen. Det er vigtigt for os, at der er noget at komme efter for hele familien. Det handler ikke bare om, at vi går i kirke for at komme der, men vi vil gerne involvere hele familien – også børnene. Det handler for os ikke så meget om den religiøse retning, men det handler mere om måden, det bliver gjort på, siger Tracy Skondin.

Han og familien er kommet i pinsekirken, men han oplever, at der sker noget helt særligt, når man samles omkring et nært religiøst fællesskab. Når de nu ikke råder over en kirke, mødes de i stedet hver søndag på skift i hjemmene hos de familier, der er en del af fællesskabet.

- Vi er ikke så mange, men det betyder til gengæld, at vi er mere forpligtet, og så er vi naturligt deltagende og engagerede, når vi mødes. Vi læner os op ad den helt almindelige kristendom, og det vigtigste for os er, at mennesker forholder sig til deres tro og gud – at man tør at tro og fortælle det til andre, siger han.

Når de mødes søndag formiddag, er der ikke en fast ramme, men de planlægger dagens emne, og der er ikke en organist eller et alter, men de forkynder det religiøse budskab på deres egen måde.

- Vi læser op fra bibelen, vi synger sange og salmer, og vi tager del i hinandens liv på en god måde. Vi laver også aktiviteter, der er direkte henvendt til børnene, og det kan være en skattejagt, en tur i et bowlingcenter eller en weekendtur i et sommerhus. Vi har også haft en længere gåtur på grænsestien, hvor vi havde vores børn med, og vi alle fik en god oplevelse. Og her samtaler vi, mens vi går tur, og det handler primært om religionen, siger Torben Linden.

De lægger ikke skjul på, at de er glade for at have startet noget i deres hjemby.

- Det virkede forkert at køre væk fra Ribe, og vi føler, at vi velsigner byen, og det var derfor forkert, at det ikke skete her i området. Kirken er relationer, og det er rarere at skabe en kirkefamilie sammen med folk, der bor i vores nærhed. Tro er en hjertesag og en ægthed, og vi skaber et trygt rum, hvor vi kan tale åbent om tro, tvivl og spørgsmål om livet.

De er en fast skare af familier, der kommer hver gang, men der er også god plads til flere familier. De får jævnligt kontakt med nye familier, der er interesserede.

- Vi har indimellem haft besøg af folk, der måske ønsker at gå en lidt anden vej end os. Men der er plads til alle, og Jesus er kendt for at være sammen med dem, der måske er udenfor, så vi er rummelige. Men vi er omvendt heller ikke bange for at sige, hvis der kommer nogen ind i vores selskab, som måske er lidt længere ude end fællesskabet. Det vigtigste er, at vi alle er ærlige og ægte, siger Tracy Skondin.