Annonce
Esbjerg

Ribe kan miste millioner fra giftelystne udlændinge

Tyske Kathrin Guthmann og indisk-fødte Satish Mourya slap for en masse tysk bureaukrati og diverse forhindringer, da de i stedet tog til Ribe og her blev viet på det gamle rådhus i Ribe. Privatfoto.

I både Esbjerg Kommune og hos de handlende og turisterhvervet i Ribe frygter man, at nye regler for udlændinge, som vil giftes i Danmark betyder, at man lokalt går glip af mange millioner kroner.

RIBE: Antallet af udenlandske par, som vil giftes på det gamle rådhus i Ribe er i de senere år vokset eksplosivt. Det har betydet millioner af kroner i kassen hos både overnatningssteder, restauranter, blomsterhandlere og smykkeforretninger i Ribe.

Men fra årsskiftet skal udlændinges ønsker om at blive gift i Danmark behandles ved en central enhed i Odense - i stedet for lokalt i blandt andet Ribe.

- Så nu frygter vi, at disse udenlandske par ikke længere vil tage til Ribe, når papirarbejdet skal foregå i Odense. Hvorfor skulle de det, spørger kontorchef Marianne Kirkegaard fra Esbjerg Kommune, som er den medarbejder i kommunen, som har stået for den administrative del af arbejdet med de udenlandske vielser i Ribe.

Indtil den 30. november i år var 1343 udenlandske par blevet viet på det gamle rådhus i Ribe. Hvert par betaler 870 kroner til kommunen for papirarbejdet. Det er samlet knap 1,2 millioner kroner kommunen har fået for sin del af arbejdet.

Annonce

Stor stigning i Ribe

Antallet af udenlandske vielser i Esbjerg Kommune er vokset eksplosivt i de senere år. Alle vielser med udlændinge finder sted på det gamle rådhus i Ribe. I 2015 var der 199 par med udlændinge, som blev viet i Ribe. I 2016 steg antallet til 344 par. I 2017 var det 844 par, mens der i år - indtil den 30. november - er viet 1343 par med udlændinge i Ribe. Esbjerg Kommune har lavet en målrettet markedsføringsindsats for at tiltrække udenlandske par. Det samme har kommuner som Tønder og Ærø, som også tiltrækker mange udenlandske par.

Stor indtægt

- Men langt den største indtægt fra de udenlandske vielser går jo til overnatningssteder, restauranter og andre handlende i Ribe. Som det er nu skal de udenlandske par jo komme til Ribe minimum dagen før de skal giftes, og vi har talt op, at alle de udenlandske par samlet har haft over 8000 gæster med til de 1343 vielser. Nogle har fem gæster med, andre har ti, og vi har haft par, som har haft helt op til 50 gæster med til bryllup på det gamle rådhus, fortæller Marianne Kirkegaard.

Baggrunden for, at den administrative del af arbejdet med de udenlandske vielser nu flyttes til Odense er, at et folketingsflertal på den måde satser på, at kunne forhindre proformaægteskaber, som giver udlændinge lettere adgang til Europa.

Marianne Kirkegaard fortæller, at man allerede nu i Esbjerg Kommune siger nej til nogle få udlændinge, som kommer til kommunen for at blive gift.

- Når vi kan se, at deres papirer ikke ser ægte ud eller hvis passet ikke er i orden - ja, så får de afslag. Men vi har ikke noget middel til at hindre proformaægteskaber. Men på de samtaler vi har med parrene forud for vielsen har vi nu altid en klar fornemmelse af, om det er et ægteskab som bygger på ægte følelser, lyder det fra kontorchefen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce