Annonce
Esbjerg

Ribe Kunstmuseum har købt nyt vadehavsmaleri

Ulrik Møllers maleri "Parti fra Vadehavet" var en del af kunstneren udstilling på Ribe Kunstmuseum tidligere på året. Nu er maleriet permanent blevet en del af Ribe Kunstmuseum. Foto: Ribe Kunstmuseum
Med støtte fra blandt andet museets gavegivere er vadehavsmaleri fra sommeren 2020 blevet en del af Ribe Kunstmuseums permanente samling.
Annonce

Ribe: Der er højt til loftet i kunstner Ulrik Møllers lysende blå skildring af Vadehavet, som var en del af kunstnerens udstilling på Ribe Kunstmuseum i sommeren 2020.

Og nu bliver vadehavsmaleriet Ribe-samlingens nyeste medlem.

Ribe Kunstmuseum har med generøs støtte fra Slots – og Kulturstyrelsen samt fra museets gavegivere kunne erhverve et storslået maleri af den danske maler Ulrik Møller.

Værket har titlen "Parti fra Vadehavet", og er en vægtig tilføjelse til museets samling af motiver fra Ribeområdet, lyder det i en pressemeddelelse fra museet.

Annonce

Ribe set fra marsken

Ribe Kunstmuseum har en lang tradition for at erhverve værker med Vadehavet og marsken som omdrejningspunkt, og det er en tradition som vi er stolte af at kunne holde i hævd med Parti fra Vadehavet (Ribe), forklarer museumsdirektør Dagmar Warming.

Ulrik Møllers motivverden i form af søstykker, kystlandskaber og landsbymiljøer kan ses som en direkte efterkommer af guldaldermalerne, men også af de mere moderne malere som L.A. Ring, P.S. Krøyer og V. Hammershøi. Derfor fører han på sirlig vis traditionen videre, men passer samtidig ind i Ribe Samlingen, hvor man nu kan nærstudere landskabsmaleriets væsen og teknik gennem tiderne.

Parti fra Vadehavet blev skabt til sommerens soloudstilling med Ulrik Møller på Ribe Kunstmuseum. Har man oplevet Ribe Marsken vil man kunne genkende billedet af den store, ja nærmest uendelige, himmel. I midten helt bagerst skimtes et kirketårn. Ribe Domkirke kan ses langvejs fra, for der er ingen bakker til at skygge for den, og den fungerer som fikspunkt i det flade landskab.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Politiet efterlyser 30-årig kvinde

Annonce