Annonce
Kultur

Ribe Kunstmuseum præsenterer: Fem store udstillinger om genforeningen i 2020

I genforeningsudstillingerne kan du blandt andet opleve dette maleri af J.L. Lund: Jomfru Maria med barnet og den lille Johannes fra 1831. Pr-foto
Ribe Kunstmuseum er klar med et omfattende udstillingsprogram for genforeningsåret 2020.

Ribe: I 2020 er det 100 år siden, Sønderjylland blev genforenet med Danmark, og det markerer Ribe Kunstmuseum med et omfattende udstillingsprogram.

Udstillingerne beskæftiger sig på forskellig vis med det grænseoverskridende i kunsten før og nu, og bliver realiseret med støtte fra en lang række fonde og puljer foruden Esbjerg Kommune.

Museet åbner 1. februar den første særudstilling, der har titlen "Den anden Guldalder. Johan Ludvig Lund over alle grænser."

Den handler om J.L. Lund, der var en af 1800-tallets store mestre. Hans internationale udsyn og tætte forbindelse til det tyske kulturmiljø har spærret for hans eftermæle, hvorfor de færreste i dag kender hans værker.

Annonce
Du kan også opleve værker af Hans Scherfig. For eksempel dette med titlen "Urskov" fra 1946. Pr-foto

Vadehavets kunst

22. februar åbnes særudstillingen "Agnes Smidt. Sønderjyde, kvinde og kunstner". Agnes Smidt blev født i 1874 i Lundsmark lige syd for den gamle grænse ved Ribe, og levede her det meste af sit liv. Som kunstner er hun mest kendt som sønderjydernes portrætmaler, men udstillingen vil også vise, at hun mestrede landskabsmaleriet.

Sommerens store særudstilling hedder "Ulrik Møller. En dansk landskabsmaler i Berlin" og vises fra 12. juni. Ulrik Møller bor og arbejder i Berlin, men hans motivverden er det danske landskab.

Fra 19. juni kan man opleve en udstilling om Hans Scherfig. Mange kender Scherfigs farverige og fantasifulde malerier, og Ribe Kunstmuseum ejer et af hans hovedværker.

Årets sidste store særudstilling "Stilhed før Storm. Vadehavets kunst" vises fra 3. oktober.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Annonce