Annonce
Esbjerg

Ribe Middelaldermarked: Hængning var et tilløbsstykke

Flække hænger og dingler i rebet. Han blev henrettet for at have myrdet købmanden Flaske Peter. Sådan foregik det i Middelalderen, og sådan blev udspillede det sig søndag over middag i Vedels Anlæg i Ribe. Foto: Martin Ravn
I Middeladerens Ribe kom man ikke godt fra, at slå én af byens købmænd ihjel. Det var, hvad Flække gjorde - og for den udåd måtte han bøde med livet. Søndag ved middagstid blev Flække symbolsk henrettet på Ribe Middelaldermarked.

RIBE: Hans navn var Flække, og han råbte til publikum, at han var uskyldig. Men han blev ført frem til rettergang for høvedsmanden Storm, som var Kong Valdemars forvalter af Ribe Ret i Middelalderen. Dengang gjorde man forholdsvis kort proces, og da høvedsmanden fandt det bevist, at Flække havde slået købmanden, Flaske Peter ihjel, blev Flække kort derefter ført frem til henrettelsespladsen og fik reb om halsen. Klar til hængning.

For som høvedsmanden slog fast:

- Ribe er en handelsby, og i en handelsby er købmændene fredet.

Flække fik det sidste ord, inden han blev hængt:

- Jeg forbander jer, og jeg håber der kommer en stormflod, der tager alle kvinder og børn med i døden.

Kort derefter blev hængningen tilendebragt. Flække hang og dinglede i tovet.

Sådan var det i Middelalderen - og sådan blev det spillet i Vedels Anlæg ved Ribe Middelaldermarked søndag tidligt på eftermiddagen.

Klaus Nykjær Larsen fra Horsens, som er med i Middelalderforeningen Jyske Stormænd havde rollen i spillet som høvedsmanden Storm, og han slår fast, at nok er det skuespil, men det er skuespil, som bunder i historiske fakta.

- For os er det her jo ikke et show, men historieformidling. Sådan foregik det i Middelalderen, hvor der var meget kort rettergang før man blev henrettet, siger han.

På middelaldermarkedet var der masser af arbejdende værksteder, muligheder for at smage bøgebryg, øl lavet over bål, mjød og andre gode gamle drikke. Alt sammen i en kulisse med masser af autencitet.

Annonce

- For os er det her jo ikke et show, men historieformidling.

Klaus Nykjær Larsen, Horsens

Spartansk

Søstrene Sabine og Birgit Asmussen fra Ribe og Agerskov er med til markedet hvert år.

- Det er utrolig hyggeligt, men markedet er også en påmindelse om, at man kan leve spartansk og minimalistisk. Det er vigtigt nu, hvor vi lige har overstået en valgkamp, hvor der også var fokus på en grøn dagsorden og vigtigheden af at stoppe overforbrug. Det bliver man også mindet op her på markedet, mener Sabine Asmussen.

Ida Andersen, formand for Ribe Middelalderforening, som står bag markedet sammen med Museet Ribes Vikinger, er godt tilfreds med, at antallet af gæster til markedet steg mærkbart søndag, da solen brød igennem skydækket.

- Jeg forventer vi når et besøgstal, som bliver lige så højt som sidste år, hvor vi havde 2700 gæster inde. Vi har fået masser af positiv respons, og vi vil blive ved med at udvikle markedet, hvor vi i år har 102 aktører med i de forskellige boder, lyder det fra Ida Andersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Esbjerg

Brev sendt til to ministre: Esbjerg Kommune beder staten om hjælp til oversvømmelser

Annonce