Annonce
Esbjerg

Ribe-skole kommer i tv med Nak & Æd

Studievært Jonas Madsen til venstre interviewede 14-årige Ali Choucair, mens Ali var i gang med at partere en råge. Foto: Ole Maass.
Eleverne fra de tre 7. klasser på Vittenbergskolen i Ribe var tirsdag oppe klokken 5 og med på rågejagt. Rågerne parterede de tirsdag over middag, og så blev de over bål lavet til en gryderet, som eleverne spiste. Det hele blev foreviget af DR's børne- og ungdomskanal, DR Ultra, som sender et indslag fra Ribe torsdag aften.

RIBE: Det foregik for snurrende tv-kamera, da 13 elever fra valgholdet Nak & Æd tirsdag over middag parterede en masse råger, som efterfølgende skulle laves til både en gryderet og til kød, som skulle steges over åben ild - svøbt i bacon.

Vittenbergskolens valgfag med navnet Nak & Æd - tyvstjålet fra DR2-programmet af samme navn - fik for et par uger siden efter omtale i JydskeVestkysten og senere Ekstra Bladet DR's ungdomskanal DR Ultra til at komme til Ribe for at lave et tv-indslag om Ribe-elevernes livtag med naturen, hvor det handler om at stege, koge og grille dyr og fisk, som man selv har fanget. Og tirsdag var det altså råger, som eleverne skulle partere og efterfølgende tilberede.

Eleverne og deres lærer Jakob Warming var oppe klokken 5 tirsdag morgen for sammen med erfarne jægere fra Ribe Jagtforenings rågereguleringshold at se jægerne skyde rågerne.

- Eleverne gik meget op i det, og de spottede de råger, som jægerne så skød. Det blev til 91 styk i alt, fortæller Jakob Warming.

Han har fået megen respons på det utraditionelle skolefag efter medieomtalen, og i næste skoleår er det 9. klasseeleverne fra både Vittenbergskolen og Ansgarskolen, som får fornøjelsen af faget.

Annonce

På DR Ultra torsdag

Tv-indslaget med 7. klasses eleverne fra Vittenbergskolen i Ribe kan ses på tv-kanalen DR Ultra torsdag i udsendelsen Ultranyt, som sendes torsdag klokken 18. DR Ultra er en tv-kanal, som har børn fra 7 til 12 år som den primære målgruppe.

Fantastisk valgfag

Jonas Madsen er vært på DR Ultra, og han synes det er et fantastisk valgfag skolen i Ribe har fået banket op.

- Det er vildt fascinerende at se eleverne partere råger, som var det det mest naturlige i verden. Samtidig har de en lærer med masser af gnist i øjnene. Det er i den grad et tv-indslag værd. Derfor er vi taget til Ribe i dag, siger Jonas Madsen og føjer til, at han også selv fik lært en masser om naturen af eleverne fra Ribe.

Ali Choucair, 14-årig elev i 7. klasse blev interviewet af DR Ultra, og han er vild med valgfaget Nak & Æd.

- For mig er det ikke ulækkert at skære i sådan en fugl. Det er naturligt. Jeg kan godt li' at være i naturen, og jeg er selv lystfisker, og jeg synes også jagt er spændende.

Emma Thomasen er også med på valgholdet, selvom hun har sine begrænsninger som følge af, at hun har muskelsvind og sidder i kørestol.

- Men jeg lærer meget ved at være med her, også selvom jeg ikke selv kan lave så meget. Derhjemme har vi et bålsted, og jeg laver selv bål i haven. Jeg har også en hyggepony og en hundehvalp, og jeg holder rigtig meget af at være i naturen og opholde mig uden for. Det gør vi også i dette her fag, siger Emma Thomasen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener om Radio24syv: Man kan både vinde og tabe udbud

Når det offentlige sender opgaver i udbud, ligger det i sagens natur, at man som byder både kan vinde og tabe. Og det er også naturligt, at når en udbudsperiode udløber, risikerer det firma, der hidtil har løst opgaven, at tabe kampen om et nyt udbud. Men de selvfølgeligheder anfægter ikke de mange tilhængere af Radio24syv, der er dybt skuffede og vrede over, at radiokanalen ikke kan fortsætte efter denne måneds udgang. Lukningen af Radio24syv bliver af kritikere set som politikeres bevidste forsøg på at stoppe en kanal, der har lavet magtkritiske nyheder og satire. Dette blev også af disse kritikere set som årsagen til, at det daværende borgerlige flertal besluttede, at det nye udbud af Radio24syvs sendetilladelse skulle føre til en radiostation med hovedsæde i provinsen. Radio24syvs ejere ønskede på de forudsætninger ikke at søge. Det vakte så stor kritik, at et politisk flertal reagerede med at beslutte et udbud af en internetbaseret DAB-kanal, som ville give Radio24syv en chance for at fortsætte. Men i et udbud hverken kan eller skal politikerne bestemme hvem, der skal løse opgaven. Det har det politisk uafhængige radio og tv-nævn under Kulturministeriet haft til opgave at afgøre. Nævnet valgte så tirsdag eftermiddag, at Radio24syv ikke får den opgave. Det var et chok for mange medarbejdere og lyttere af en station, der i løbet af otte år har revolutioneret taleradio i Danmark. Tak for det. Men det er forkert, at politikerne har lukket Radio24syv. Stationen har tabt til konkurrenten Radio Loud, som af Radio og tv-nævnet er vurderet til på en række opstillede kriterier at have indgivet det bedste bud. På FM-båndet er Radio4 med hovedsæde i Aarhus klar til fra 1. november at blive afløseren for Radio24syv. Radio4 er ejet af en række lokale og regionale medier, herunder Jysk Fynske Medier, hvis største dagblad er JydskeVestkysten. Også Radio4 må risikere at kunne tabe et eventuelt nyt udbud, når den nuværende sendetilladelse udløber om otte år. For den slags udbud kan man både vinde og tabe.

Vejen

Landmand opgiver strid om Skovgårdsvej: - Min retsbevidsthed er krænket

Vejen

Vejen Kommune vinder vigtigt slag om Skovgårdsvej: Har handlet efter bogen

Annonce