Annonce
Esbjerg

Ribe-spillested hylder jazzlegende

Orkestret Dexterity, som fredag aften kan høres på jazzspillestedet Termansens i Ribe, spiller en række af jazzlegenden Dexter Gordons mest populære toner. Privatfoto.
På spillestedet Termansen kan man fredag aften høre fire danske jazzmusikere spille en række af Dexter Gordons mest kendte og populære numre.
Annonce

RIBE: Fire profiler fra den danske jazzscene, som spiller sammen under navnet Dexterity kan fredag aften - klokken 20.00 - høres på spillestedet Termansen, som har til huse på hjørnet af Puggårdsgade og Sønderportsgade.

De fire musikere er tenorsaxofonisten Mads Ole Erhardsen, guitaristen Morten Haugshøj, bassisten Jens Jefsen samt trommeslageren Ulrik Bisgaard, og de vil tage publikum med på en musikalsk lystvandring med Dexter Gordons mest populære numre. Derudover vil de byde på fortællinger om den farverige kunstner og hans intense og originale saxofonspil.

Dexter Gordon var en stilskaber og historiefortæller på saxofonen. Hans legende og iderige spil har påvirket generationer af saxofonister fra 40’ernes bebop og frem til i dag.

Dexter Gordon spillede også med sit ophold i København fra midten af 1960’erne til begyndelsen af 1970’erne, en helt særlig rolle for udviklingen af dansk jazz.

Jens Jefsen, som leverer de swingende baslinjer i Dexterity og som ung jævnligt spillede sammen med Dexter Gordon, fortæller underholdende anekdoter som del af koncerten.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce