Annonce
Navne

Ribes ældste borger runder 105 år

Mary Sørensen er Ribes ældste borger, og på torsdag kan hun fejre fødselsdag nummer 105. Foto: René Aunsbjerg Fogh

Mary Sørensen fylder 105 år på torsdag og er frisk trods en svigtende hørelse.

Ribe: Hun har prøvet det hele 104 gange før, men torsdag den 26. oktober vil det igen være Mary Sørensen, som skal have en fødselsdagssang. Denne dag fylder hun nemlig 105 år, og det betyder, at hun er Ribes ældste borger.

- Jeg kan ikke rigtig bruge det (at være ældst, red.) til noget, for jeg føler mig ikke som 105 år. Jeg føler mig mere som at være i 80'erne, lyder reaktionen fra Mary Sørensen på, at hun nu er Ribes ældste.

Hun voksede op på familiens gård i Sdr. Farup, hvor hendes far døde, da Mary var i konfirmationsalderen. I 1970 flyttede hun til Vester Vedsted, og først sidste år måtte hun flytte til Dagmargården.

- Jeg kunne ikke klare mig selv mere. Men jeg har det godt, og der er ingen, jeg vil bytte med. Jeg bliver behandlet rigtig godt her på Dagmargården, fortæller Mary, hvis syn og hørelse dog svinder.

- Jeg har haft et godt liv, og jeg har altid haft nok at bestille med at bage, hækle og sådan noget. Der er sådan set ikke nogen hemmelighed bag at blive 105 år, siger Mary Sørensen, som nu bruger meget tid på at læse med sin læsemaskine.

På torsdag gælder det dog hyggeligt samvær med de fire børn, fire børnebørn og i alt 13 oldebørn. Det skal ske på Vester Vedsted Skole, for der kan børnene lege i salen.

- Det står som lykken for mig at have en god familie, som har det godt sammen. Det betyder alt, siger Mary Sørensen.

Annonce
Mary Sørensen bruger meget tid ved sin læsemaskine, hvor hun for tiden er i gang med en bog om Johannes Møllehave for anden gang. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce