Annonce
Esbjerg

Ribes nye vandtanke var stort trækplaster

Masser af ripensere og andre gæster ville fredag eftermiddag ind og se de nye rentvandstanke på vandværket på Nørremarksvej. Foto: André Thorup
Det er et projekt til 24 millioner kroner, som borgerne i Ribe og omegn fredag eftermiddag kunne tage i øjesyn og blive vist rundt i, da forsyningsselskabet Din Forsyning fredag eftermiddag holdt åbent hus i den nye bygning på Nørremarksvej. I bygningen er der to rentvandstanke, som hver er 600 kubikmeter store.

RIBE: Hos forsyningsselskabet Din Forsyning betragter man det gode ripensiske drikkevand på samme vis som fødevarer, som der stilles skrappe hygiejnekrav til. Og i løbet af de seneste ti år er kravene til sikkerhed og vandkvalitet skærpet yderligere, fortalte driftsleder hos Din Forsyning, Palle Rühe, da han fredag umiddelbart efter klokken 14 viste det første hold af besøgende rundt i den nye bygning på Nørremarksvej, hvor Skindermarken Vandværk i Ribe har fået to nye 600 kubikmeter store vandtanke opstillet.

Det er et projekt til 24 millioner, som er blevet realiseret og fra starten af det tre timer lange åbent hus-arrangement var der masser af interesserede ripensere, som ville se nærmere på, hvad der gemmer sig i bygningen inde bag de store panoramavinduer, hvor der på årsbasis produceres ikke mindre end 1,2 millioner kubikmeter rent drikkevand til omkring 10.000 forbrugere, som får deres vand fra vandværket i Ribe.

Geolog Søren Thygesen fra Din Forsyning gav umiddelbart inden arrangementet åbnede for offentligheden en rundvisning til borgmester Jesper Frost Rasmussen, (V) og formanden for plan & miljøudvalget, Karen Sandrini, (S). Her fortalte han om de tekniske processer, som går forud for det rene drikkevand, hvor der i det vand, der pumpes op af jorden er små mængder jern og mangan samt næringsstoffer som svovlbrinte og metan, som alt sammen renses, luftes og filtreres, så vandet bliver rent og drikkeligt.

Annonce
Udvalgsformand Karen Sandrini og borgmester Jesper Frost Rasmussen fik en rundvisning med tilhørende tekniske forklaringer fra geolog Søren Thygesen fra Din Forsyning. Foto: André Thorup

To anlæg

I den nye hal er de to store rentvandstanke samtidig etableret som to selvstændige spor, så der i tilfælde af reparationer på den ene tank fortsat kan være uhindret drift på den anden tank. Det øger forsyningssikkerheden. Hvor tankene på det gamle anlæg tidligere var gravet ned i jorden står de nye tanke oven på jorden, hvilket både mindsker eventuel forureningsfare samtidig med, at det også rent arbejdsmiljømæssigt er en forbedring for medarbejderne hos Din Forsyning, fortalte Søren Thygesen.

Man kan kigge ind i tankene, og om nødvendigt kan medarbejderne også - når tanken er tom - komme ind i tanken og udføre eventuelle reparationer.

Freddy Skov Jensen fra Sdr. Nissum ved Thorsminde var kørt de 140 kilometer hjemmefra for at komme til åbent hus på vandværket i Ribe.

- Fordi jeg har en stor almen interesse for vandforsyning. Jeg er interesseret i teknologien, i at vide noget om punper, tryk og hvilken dybde man punper vandet op fra. I Sdr. Nissum, hvor jeg bor har vi et lille privat vandværk, og her bliver vandet pumpet op helt nede fra 220 meters dybde, fortalte den vandværksinteresserde vestjyde.

Man kan kigge ind i de 600 kubikmeter store rentvandstanke på det nye anlæg. Foto: André Thorup
De nye rentvandstanke leverer vand til cirka 10.000 indbyggere i Ribe og omegn. Foto: André Thorup
Foto: André Thorup
Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce