Annonce
Esbjerg

Ribes vejboder: Flest ærlige kunder - få stjæler

Inge Skibby fra Hviding har langt flest ærlige kunder, som betaler for den fine hjemmelavede marmelade hun sælger i sin bod ved hjemmet på Ribevej. Men i sidste uge forsvandt der fire glas, som der ikke blev betalt for. Foto: Ole Maass.

I Ribe og omegn er der mange boder i vejkanten, hvor man kan købe hjemmelavet marmelade, friske hjemmedyrkede grøntsager, kartofler, honning og andre gode sager. I en kartoffelbod er der opsat videoovervågning efter flere tyverier.

Annonce

RIBE: På Ribevej i Hviding har Inge Skibby for andet år i træk sin lille bod i vejkanten ved familiens hus. Herfra sælger hun hjemmelavet marmelade, og det salg er hun - generelt - godt tilfreds med.

- Langt de fleste kunder er jo ærlige. Så de lægger penge i pengekassen eller betaler via Mobile Pay. Men jeg havde da en træls oplevelse i sidste uge. Her forsvandt der fire glas marmelade, som der ikke blev betalt for. Og der var også en kunde, som bare lagde seks kroner og tog et glas, selvom det faktisk koster 20 kroner pr. glas og tre styk for 50 kroner, fortæller Inge Skibby.

Avisens udsendte er taget på en mindre rundtur blandt ejere af vejboderne for at tage et tjek på, hvordan det står det til med betalingsvilligheden og ærligheden hos kunderne.

Inge Skibby er som nævnt overordnet set godt tilfreds.

- Salget er gået over forventning, og svindet er beskedent. Det er ikke over fem procent. I nogle tilfælde tror jeg også, at folk når de bruger Mobile Pay glemmer at swippe, så betalingen ikke går igennem. Det kan også være grunden til, at der ryger nogle glas, som der ikke bliver betalt for, mener hun.

Ingen anmeldelser

I følge Lokalpolitiet i Ribe er der denne sommer ikke indkommet nogle anmeldelser om tyveri af varer eller penge fra vejboderne i hverken den gamle Ribe eller Bramming Kommmune.

JydskeVestkysten besøgte mandag flere andre indehavere af vejboder, hvor ejerne ikke var hjemme.

Bettina Cohen fra Vester Vedsted køber ofte grøntsager fra vejboden på Vester Vedstedvej. Hun slår fast, at det er usprøjtede grøntsager og at marmeladen fra boden er "verdens bedste". Foto: Ole Maass.
Annonce

Videoovervågning

Ved indkørslen til Gredstedbro har landmand Klaus Forum sin store træbod, hvorfra der sælges kartofler. Også han kan melde om, at det for enkelte kunder i boden kniber med betalingen.

- Jo, der smutter da nogle poser kartofler. Men langt de fleste er ærlige, og det har også hjulpet meget, at Mobile Pay er kommet til, for har man ikke kontanter har man som regel en smartphone, konstaterer Klaus Forum.

Det er dog ikke alle, der har "rent mel i kartoffelposen".

Klaus Forum kan således fortælle, at tre gange i år har tyve forsøgt at løbe med pengekassen i kartoffelboden. Kassen er boltet fast, men gerningsmanden har så forsøgt at smadre hængelåsen.

- Og låsen er det dyreste. Den koster 500 kroner. Tre gange er den blevet ødelagt. Vi tømmer jo pengekassen flere gange om dagen, så der ligger som regel kun få kroner i den, fortæller Klaus Forum.

I hans bod er også opsat videoovervågning, og han har også ophæng et print af en "kunde", som lige "glemte" at betale for sine kartofler.

I kartoffelboden på Ribe Landevej ved Gredstedbro har landmand Klaus Forum boltet pengekassen fast. Men tre gange i sommer har tyve smadret hængelåsen på pengekassen. Foto: Ole Maass.
Annonce

Ikke fokus

På Vester Vedstedvej er der i vejsiden en stor bod med et flot udvalg af friske grøntsager og hjemmelavet marmelade. Ejeren af boden, som ikke ønsker sit navn i avisen, ønsker ikke fokus på de uærlige kunder, fordi det bare kan anspore til tyverier.

- Vi sælger til de lokale kunder i Vester Vedsted - og det er ærlige folk, som betaler for deres varer, siger han.

Kathrine Hansen på Øster Vedstedvej har i tre uger denne sommer solgt masser af jordbær fra sin bod, som nu er taget ned.

- Jeg har solgt 15-20 bakker om dagen, og folk er ærlige. Så jeg har fået penge for alle bakkerne. Vi har solgt jordbær i mange år, og for mange år siden forsvandt pengekassen. Men nu om dage er folk ærlige, mener hun.

Samme melding kommer fra Leo Petersen på Langager i Øster Vedsted.

- Det er mit barnebarn, som dyrker kartoflerne, og dem får han så lov til at sælge her fra vore bopæl. Kunderne betaler for kartoflerne. Det er højest én procent, som ikke gør det, konstaterer Leo Petersen mandag eftermiddag i en kort pause i græsslåningen.

Dette skilt i kartoffelboden ved Gredstebro er ikke til at tage fejl af. Foto: Ole Maass.
Hov, du glemte at betale dine kartofler, fortæller dette opslag i kartoffelboden. Foto: Ole Maass.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Anden bølge er i gang: Tyskland kan blive lukket land for danskere lige om lidt

Danmark For abonnenter

Feriehusudlejere i opråb til regeringen: Ny nedlukning vil koste 1,3 millioner tyske overnatninger

Danmark For abonnenter

3000 kør-selv-ferier i fare: Sønderjysk rejsebureau kalder mulig tysk nedlukning en katastrofe

Danmark

Live fra pressemøde: 'Smittetal er gået fuldstændig bananas' - hele verdenskortet kan snart blive orange

Annonce