Annonce
Udland

Richard Gere skal vidne i sag mod italiensk toppolitiker

Matteo Salvini er anklaget for bortførelse efter at have nægtet skib med over 100 migranter at gå i land i Italien i 2019. Foto: Antonio Parrinello/Reuters

Den italienske politiske profil Matteo Salvini er under anklage efter at have nægtet migrantskib at gå i land.

En retssag mod den tidligere italienske indenrigsminister Matteo Salvini er lørdag blevet skudt i gang i Palermo på Sicilien.

Salvini, der er et profileret navn i italiensk politik, er anklaget for bortførelse efter at have nægtet migranter på et spansk skib at gå i land i 2019.

Sagen blev for alvor indledt lørdag efter i første omgang at være blevet udskudt 15. september. Ved lørdagens retsmøde skulle retten godkende en liste med kommende vidner i sagen. Alle blev godkendt.

Annonce

Blandt navnene på listen er den amerikanske skuespiller Richard Gere.

Han var i Italien i 2019, hvor Salvini nægtede at lade et skib med over 100 migranter gå i land. Gere hjalp med at bringe mad ud til skibets passager.

Salvini siger lørdag, at det er useriøst, at Gere er blandt vidnerne.

- I må fortælle mig, hvor alvorlig en retssag er, når Richard Gere bliver indkaldt fra Hollywood for at fortælle om, hvor slem jeg er, siger Salvini.

- Jeg håber retssagen bliver kort, for der er nogle vigtigere ting at tage sig af, siger den tidligere indenrigsminister og vicepremierminister.

Foruden Richard Gere er også tidligere premierminister Giuseppe Conte og andre italienske toppolitikere blandt vidnerne.

Salvini, der har opnået stor popularitet via en hård linje mod indvandring, mener, at han blot gjorde sit arbejde, da han nægtede migranterne at komme i land.

- Et spansk skib, der nægter at sejle til Spanien, overtræder reglerne. Hvis Spanien sætter sit flag på et skib, som det ikke magter at kontrollere, så er der et problem, siger Salvini lørdag.

48-årige Matteo Salvini er leder af højrefløjspartiet Liga. Han risikerer op til 15 års fængsel, hvis han kendes skyldig.

Næste retsmøde i sagen er planlagt til 17. december.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Sønderborg

Nej til nedrivning af 150 år gammel gård: Ejer må sætte nedslidte bygninger i stand

Sydjylland For abonnenter

Julestemningen blev knust i det syd- og sønderjyske: Plantage fælder ingen juletræer og siger farvel til stort set alle medarbejdere

Kolding

Ældre mand kørt på sygehuset efter færdselsuheld: - Bilen er totalsmadret

Varde

Sådan klarer Anni fra kroen mangel på arbejdskraft: Udskudte selskaber fortsætter langt ind i januar

Flertal afsætter én milliard til trængte sygehuse

Erhverv For abonnenter

For varm laks og for gammel røget makrel gav en sur smiley og bøder på i alt 30.000 kroner: - Vi har strammet op

Varde

Den mærkelige dag, da lille bys damer mødte sig selv i 3. division: Klasseforskel på det gamle og det nye hold

Se Danmark: Danmarks måske billigste gård

Aabenraa

Villabrand i Rødekro: Beboer behandlet for mulig røgforgiftning

Esbjerg For abonnenter

Efter avisomtale af legendarisk værtshus: Nu står køberne på nakken af hinanden

Erhverv For abonnenter

Et opkald nytårsaften blev startskuddet: Bilnørder giver den gas som iværksættere

Annonce