Annonce
Haderslev

Ridder Lykke, hitmaskine og elektro-band indtager Kløften

Spleen United er gæst på årets Kløften. Arkivfoto: Jørgen Deuleran/Scanpix

HADERSLEV: Det bliver jubilarernes sommer, når Kløften Festivalen løber af stablen i juni. Dels har festivalen selv 40 års jubilæum, og nu er der tegnet kontrakt med to danske bands, der så dages lys samtidig med Haderslev-festivalen.

Malurt har meldt sin ankomst, og fredag den 26. juni spiller Rocazino så på festivalen. Gruppen, der i 1980'erne hittede med sange som "Ridder Lykke" og "Elsk mig i nat", har stadig Ulla Cold i den vokale front.

Annonce

Elektro-entusiaster

Også Alphabeat er med på Kløften i år. Bandet har netop udsendt sit første album i syv år. Det udkom i begyndelse af november og indeholder blandt andet nummeret "Shadows", der tegner til at blive et af årets radiohits.

Endelig kommer elektro-entusiasterne i Spleen United, der ligesom Alphabeat har taget en pause. Faktisk har man ikke hørt noget til Unspleed United siden 2013, og gruppen, der begyndte med en Depeche Mode-agtig lyd for siden at bevæge sig i retning af techno og house, stiller med den originale besætning fra 2005.

Alphabeat spiller fredag den 26. juni, mens Spleen United optræder lørdag den 27. juni.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Borgerlige må ind i kampen

Socialdemokratiet kan glæde sig over det borgerlige Danmarks tillid. Den kommer til udtryk, hver gang socialdemokraterne overtager regeringsmagten. Det er jo ikke verdens undergang og skal såmænd nok gå alt sammen. Sådan plejer det jo at være, lyder det borgerlige kor så. Erkendelsen er korrekt. Med de ulyksalige 1970-ere som den eneste, alvorlige undtagelse har ingen regeringer i efterkrigstiden uanset kulør ført en politik, som tilnærmelsesvis har bragt vores sikkerhed eller velstand i fare. Den nuværende regering er ingen undtagelse. En stram udlændingepolitik, endnu hårdere kurs mod kriminelle, et robust forsvar samt velfærd er mærkesager. Alt dette skal gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomi, som den skarpe, interne debat med støttepartierne om minimumsnormeringer viste. Og så skal der kæmpes for klimaet. Ovenstående turde også være målene for enhver borgerlig regering, efter man også til højre for midten har sat miljø øverst på dagsordnen. Eneste stridspunkt mellem regeringen og de borgerlige kunne være skattepolitik og marginale forskelle på, hvordan man vil fordele samfundskagen. Er der et borgerligt projekt? Spørgsmålet er berettiget, for vi har intet hørt om det. Blandt andet lover Venstre blot, at være endnu grønnere end regeringen. Til gengæld hersker der åbenbart intern uenighed om udlændingepolitikken i det største borgerlige parti, hvis profil for øjeblikket står alt andet end skarpt. Alt dette må udløse selvransagelse hos deltagerne i Venstres landsmøde i denne weekend. Men også fra de øvrige, borgerlige partier savner vi visioner. Måske var det ikke blot en påstand, men den fulde sandhed , da Venstre i valgkampen forklarede, partiet ville ganske det samme som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger. Ja, det kan såmænd vise sig at være fortællingen om hele det borgerlige Danmark. Det er - undskyld udtrykket – fesent. Det borgerlige projekt er for vigtigt til, at ansvaret for det (alene) kan betros Socialdemokratiet.

Annonce