Annonce
Sønderjyske Fodbold

Riddersholm efter nederlag: - De har et lille kompleks mod os

Glen Riddersholm så mange plusser trods et nederlag til FC Midtjylland i pokalsemifinalen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
SønderjyskE-træner Glen Riddersholm var glad for, at hans hold ikke knækkede i den første af to pokalsemifinaler mod FC Midtjylland. Mads Albæk mener, at SønderjyskE stadig har 40 procents sandsynlighed for at nå finalen.

Fodbold: Tredje gang blev lykkens gang for FC Midtjylland i denne sæson. For tredje gang på tre forsøg lykkedes det den forsvarende mester at slå SønderjyskE. De to superligaopgør i denne sæson har SønderjyskE vundet 2-0 og 2-1.

Men trods et sønderjysk nederlag på 0-1 torsdag aften kunne Glen Riddersholm glæde sig over præstationen. Og over at det ikke er slut endnu. Det hele afgøres først torsdag i næste uge i Haderslev.

- Vi viser igen, at vi har godt fat i Midtjylland. De skaber stort set ingen chancer, og det er et rigtig ærgerligt mål, de får. Det er godt, at vi ikke ikke knækker som i mandags. Vi rendte og havde en følelse af, at vi burde score før og efter Midtjylland. Men vi holder kampen i live. Kampen i dag har ikke gjort os mindre optimistiske. Vi har noget, der virker mod FCM, sagde han.

- Man kan vel godt sige, at de har et lille kompleks mod os i denne sæson.

Annonce

Udebanemål

SønderjyskE tog fra Herning uden at score, og det kan blive dyrt, fordi udebanemål bliver afgørende, hvis det står lige efter de to semifinaler.

- Der vil altid være fokus på udebanemål, det er klart. Men vi har en god følelse af at kunne matche FC Midtjylland, sagde Riddersholm efter kampen.

Midtbanestyrmand Mads Albæk var ærgerlig over, at det ikke lykkedes at komme på tavlen.

- Det ærgrer jeg mig over. Samtidig sad vi med en god følelse af, at vi kan levere et resultat. Et udebanemål havde gjort tingene anderledes.

På trods af, at der stod et rundt nul ud for SønderjyskE på måltavlen i Herning efter 90 minutter, mener Albæk, at SønderjyskE har udmærkede chancer for at spille sig videre til en finale.

- Det må være 60-40 i Midtjyllands favør. Vi har stadig gode chancer, mener han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Esbjergs sidste kvotekonge skovler penge: Har tjent mere end en kvart milliard kroner de sidste ti år, men nu truer Brexit

Erhverv

Montører overfuses af vrede kunder på hjemmekontoret: Nu får de hjælp til at nedtrappe konflikterne

Sydjylland

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Sønderborg For abonnenter

Modstander undrer sig over byggeri af biogasanlæg: - Det er grove løjer

KIF Kolding For abonnenter

Se analysevideo: Kaloriefyldt KIF Kolding-sejr over skuffende SønderjyskE

Annonce