Annonce
Sønderjyske Fodbold

Riddersholm fik marchordre: Nu skal navnet måske til at være "røde Glen"?

Så er det afgang. Glen Riddersholm så rødt i Aalborg mandag aften. 0-1 mod AaB betyder, at SønderjyskE lige nu ikke er en del af top seks i superligaen. Foto: Henning Bagger/Ritazau Scanpix
Glen Riddersholm fik marchordre i Aalborg mandag aften, og det betyder med stor sandsynlighed, at han ikke kan stå på sidelinjen i de altafgørende kampe mod AC Horsens og FC Nordsjælland. De to opgør kommer til at afgøre, om SønderjyskE slutter i top seks.

Fodbold: Da alt var godt og resultaterne i efteråret stemte i SønderjyskE, havde cheftræner Glen Riddersholm masser af overskud.

Han kunne endda joke med det, når dommerne ind i mellem stak ham et gult kort for at brokke sig.

- Jeg er ikke længere Guld-Glen, jeg er "gule Glen", sagde han efter en kamp mod FC København til JydskeVestkysten.

Nu er spørgsmålet så, om "gule Glen" skal laves om til "røde Glen" efter, at Riddersholm mandag aften fik marchordre i en ekstrem hektisk slutfase i udekampen mod AaB.

SønderjyskE-træneren væltede i ren frustration et bord nede hos kampens fjerdedommer, da AaB fik tilkendt et kampafgørende straffespark. Det skete efter et VAR-check, hvor dommeren vurderede, at Jeppe Simonsen lavede straffe på AaB's Frederik Børsting.

- Jeg føler, at vi bliver snydt, sagde en tydelig frustreret Glen Riddersholm til TV3 Sport umiddelbart efter sidste dommerfløjt.

0-1 i Aalborg betyder, at SønderjyskE nu blot har hentet et sølle point i de seneste seks kampe og lige nu er superligaens formsvageste mandskab - og det har den meget ubehagelige konsekvens, at SønderjyskE er sparket ud af top seks, der jo som bekendt om bare to spillerunder booker billet til det attraktive mesterskabsspil.

Annonce

Neglebidende opgør

SønderjyskE har 25 point. Det samme pointantal har OB og nu også AaB, mens Vejle og FC Nordsjælland følger efter med henholdsvis 24 og 23 point, så der er i den grad lagt op til drama og nogle neglebidende opgør.

De lyseblå fra Haderslev, der også lige skal have presset en pokalkamp ind på torsdag mod Fremad Amager, har kampe tilbage mod AC Horsens og FC Nordsjælland.

Det bliver dog uden Glen Riddersholm på sidelinjen, da det røde kort i Aalborg må stor sandsynlighed giver ham to spilledages karantæne.

- Det er min fejl, og den tager jeg på mig, men jeg synes jo generelt, at vi gør det godt også i denne her kamp. Vi er det bedste hold på banen, og alligevel står vi nu uden point. Det er selvfølgelig enormt bittert, men jeg tror på gutterne.

Så måske er det nu, at "gule Glen" bliver til "røde Glen"?


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Varde For abonnenter

Forældre skuffede over tilsyn fra Arbejdstilsynet i asbestsag

Sydjylland

Onsdag kan sønderjysk restaurant genåbne for op til 50 gæster: - Det er en stor lettelse

Annonce