Annonce
Sønderjyske Fodbold

Riddersholm: - Positiv test skaber enorm uvished

Glen Riddersholm erkender, at den positive coronatest i SønderjyskE skaber usikkerhed og utryghed så kort tid inden pokalfinalen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
En SønderjyskE-spiller er testet positiv for corona og går glip af pokalfinalen på torsdag. Der er ingen nærkontakter i truppen, og derfor tyder det på, at SønderjyskE kan begrænse smitten til én spiller.

Fodbold: Dagens lukkede træning på Sydbank Park er overstået.

Spillerne har forladt den våde bane og griber hver sin frokost fra et rullebord under tribunen.

Ingen går ned i tunnelen.

Annonce

Normalt ville spillerne spise inde i cafeteriet. Under normale omstændigheder ville spillerne klæde om og bade i omklædningsrummet.

De anderledes foranstaltninger og forhold viser, hvor alvorligt man i truppen tager corona. Mandag blev spillerne testet, og tirsdag formiddag fortalte SønderjyskE, at en af testene var positiv. Det viser, at der er grund til at tage det alvorligt.

Men at spillerne i det hele taget står her ved siden af banen tirsdag middag er et godt tegn. For det indikerer, at den spiller, der er smittet, ikke var en del af truppen i Vejle. Derfor er det sandsynligt, at SønderjyskE kan indkapsle smitteudbruddet til en enkelt spiller og undgå at stå i en situation, hvor fem eller ti spillere ikke kan deltage i pokalfinalen torsdag.

SønderjyskE skrev på sin hjemmeside tirsdag formiddag, at der i truppen eller staben ikke var nogen nære kontakter til den smittede spiller, som skal i isolation. SønderjyskE skrev ikke, hvem den smittede spiller er.

Hvis den smittede spiller havde været i truppen i Vejle, havde der med sikkerhed været nære kontakter på holdet, og dermed skulle de også være gået i isolation.

Når ingen andre spillere skal i isolation, kan den smittede spiller altså ikke være en, der var i truppen.

De fleste spillere, der var uden for truppen, er spillere, der normalt ikke ville komme i betragtning til en startopstilling. Men hverken Anders K. Jacobsen eller Rasmus Vinderslev var med i truppen i Vejle, og det kan derfor være en af dem, der er smittet. Er det tilfældet, vil SønderjyskE stå svækket i finalen. Heller ikke Adama Guira eller Philipp Schmiedl var i truppen.

Uvished

Cheftræner Glen Riddersholm lagde efter tirsdagstræningen ikke skjul på, at den positive test forstyrrer forberedelserne til pokalfinalen.

- Grundlæggende ville jeg lyve, hvis jeg sagde, at det ikke giver en enorm usikkerhed og uvished. Fakta er, at alle de timers arbejde, vi har lagt i træningen i dag, kan være overflødige i morgen, når vi får nye testresultater. Så kan vi stå i en ny situation. Så kan vi forberede os onsdag, og så kan vi sidde klokken 18-19 onsdag aften og få et helt nyt udgangspunkt igen. Den uvished er ikke en optimal forberedelse. Det er et scenarie, vi har snakket igennem i dag, sagde han.

Riddersholm påpegede desuden, at den pågældende spiller, som SønderjyskE altså ikke røber navnet på, har gjort, hvad han kan for at passe på.

- Vores tanker går først og fremmest til den spiller, der er testet positiv. Det er forfærdeligt, at en spiller, der har fortjent at spille en pokalfinale, nu er ude. Han har isoleret sig i et sommerhus, men alligevel er han blevet smittet. Det er uretfærdigt for ham, men vi kan ikke gøre så meget ved det.

Annonce
Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Tchamba-fodbold i Haderslev

Danmark

Søndagens coronatal: 893 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Tønder

Vej spærret efter uheld ved jernbanebom: To biler og tog involveret

Tønder For abonnenter

Fra slot til småt: Forskellen på det dyreste og det billigste hus i Tønder Kommune er lidt mere end syv millioner

Esbjerg

Storstilet ombygning til 600 millioner: Se hvordan den moderniserede bydel har ændret sig

Esbjerg For abonnenter

Hviding asylcenter kører på laveste blus med 135 beboere

Sønderjylland For abonnenter

Mor tog drastisk beslutning for at passe på sin stille søn: - Jeg  kommer til at skulle kæmpe for ham resten af skolegangen

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Sønderjyske Fodbold

Sådan blev løsningen på Haji Wright-problemet: SønderjyskE forlænger kontrakten og lader angriberen spille i Tyrkiet

Aabenraa

- Tom, vi er nødt til at have Tørfisk i haven! Ægtepars private fest ender som en minifestival

Sport

Dette gik du glip af i nat: Dansk kajakhåb stryger sikkert i semifinalen ved OL

Sydjylland

Københavnerne har næsten dobbelt så mange antistoffer som syddanskerne: Så mange mennesker i Region Syddanmark har haft corona

Livsstil For abonnenter

Så dyrt kan det blive, hvis din hund ikke er ansvarsforsikret

Varde

I Skagen har de Hellerup-ugen - I Vejers har de hele sommeren

Annonce