Annonce
SønderjyskE

Riddersholm: Vi er kommet et stort skridt videre

Glen Riddersholm og SønderjyskE spillede onsdag 1-1 i en træingskampe i tyske Reihne mod belgiske Standard Liege. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Onsdag satte SønderjyskE punktum for klubbens træningslejr i Tyskland, da det blev 1-1 i en træningskamp mod stærke Standard Liege fra Belgien.

SØNDERJYSKE: Nu ved man jo aldrig, hvordan det kommer til at gå, når SønderjyskE om halvanden tager hul på en ny sæson i superligaen.

Én ting ved vi dog med sikkerhed: Cheftræner Glen Riddersholm er positiv, og optimismen fik et ekstra hak opad, da det onsdag blev 1-1 (0-0) i en træningskamp mod belgiske Standard Liege.

- Vi har helt sikkert flyttet os. Der er en rigtig god konkurrence om pladserne, men jeg er nu allerede ved at være rimelig sikker på startopstillingen til den første kamp. Vi har en trup med masser af kvalitet, mener Riddersholm.

Det lignede sejr til SønderjyskE over Standard Liege, da Peter Christiansen scorede til 1-0 i kampens overtid. Den rapfodede opsnappede en løs bold og satte med den største selvfølgelighed bolden i kassen.

- Det var en rigtig fin scoring, så ros til Peter for den aktion. Også ros til Sebastian Mielitz i målet. Han var usvigelig sikker, og han dirigerede godt med bagkæden. Desuden løste Alexander Bah også sin opgave som højre back super fint, roste Riddersholm.

SønderjyskE måtte dog se Standard Liege, der tilhører toppen af belgisk fodbold, udligne til allersidst.

- De fik et tvivlsomt frispark, men den slags tager vi med. Det var ikke den eneste underlige kendelse i den kamp, mente SønderjyskE-træneren.

- Men det har været fire fremragende i Tyskland med to daglige træninger. Vi er blevet meget klogere, og så glæder jeg mig naturligvis også over, at vi kommer hjem uden skader.

Søndag den 14. juli kl. 12.00 indleder SønderjyskE den nye superligasæson med en hjemmekamp mod Randers FC. Sidste afpudsning bliver lørdagens træningskamp i Haderslev mod tyske SC Weiche Flensburg fra Regionalliga Nord, der er Tysklands tredjebedste fodboldrække.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce