Annonce
Sønderjyske Fodbold

Riddersholm vil ikke tale om pokalfinale endnu: Den næste kamp er den vigtigste

Glen Riddersholm var stolt af sit hold efter sejren over OB. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Der var stor glæde i SønderjyskE-lejren, efter at holdet sikrede sig en ny sæson i superligaen. Det kommer dog ikke til at betyde, at holdet nu har alt fokus rettet mod pokalfinalen.

JV I HADERSLEV: Glæden var ikke til at tage fejl af, da SønderjyskE definitivt sikrede sig overlevelse i superligaen. Cheftræner Glen Riddersholm var imponeret over holdets evne til at holde fokus, på trods af et stort pres fra omgivelserne det seneste par uger.

- Vi er selvfølgelig glade for, at vi for 14. år i streg har sikret vores eksistens i superligaen. Det er i sig selv en bedrift. Det, som staben og spillerne har præsteret under de sværest mulige omstændigheder, er fantastisk, lød det fra Riddersholm efter kampen.

Siden sejren over FC Midtjylland i pokalsemifinalen har SønderjyskE ikke tabt, og ifølge anfører Pierre Kantstrup har lige præcis den kamp haft stor indflydelse på den gode stime.

Annonce

-  Det gav et kæmpe boost til hele truppen, og det har meget at sige. Var vi røget ud med 0-3, så var vi nok forsat i den samme dårlige stime, siger SønderjyskE-anføren.

Flytter ikke fokus

Selvom SønderjyskE nu er sikret en sæson mere i superligaen, så får det ikke Glen Riddersholm til at flytte mere fokus hen på den forestående pokalfinale mod Randers. Inden da gælder det nemlig en udekamp i Vejle, og den kommer ikke til blive nedprioriteret, fastslår cheftræneren

- Den næste kamp er altid den vigtigste, og det er vi tydelige om hver eneste gang. Vi kommer også til at stille et slagkraftigt mandskab mod Vejle, for når vi er et point efter AaB (pt. nummer syv, red.), så går vi efter den bedst mulige placering, og lige nu er det syvendepladsen. Med de kampe, vi har spillet nu, synes jeg også, vi er det syvendebedste hold.

Heller ikke forsvarsprofilen Stefan Gartenmann vil bruge for meget tid på pokalfinalen, før kampen mod Vejle er spillet.

- Det er lidt farligt, for hvis vi begynder at spare for meget og tage for let på det, så er der større chance for at blive skadet. Hvis vi ikke tager det seriøst og bliver kørt over i Vejle, så mister vi noget momentum, siger Stefan Gartenmann

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce