Annonce
Esbjerg

Naboer og rideklub frygter ulykker når sommerkoncerter går i gang

Fanø Sommerliv byder blandt andet på koncert med  Poul Krebs. Foto: Emil Nørgaard/Fanø Vesterland
Tre naboer er i deres høringssvar utrygge ved Sommerliv-koncerter ved Rindby. Fanø Rideklub frygter, at støjen fra musikken vil skræmme hestene. To andre naboer frygter for støj og trafikkaos. Tre andre naboer hilser musikken velkommen.

Fanø: Udendørs koncerter og heste med ryttere på ryggen er en dårlig cocktail.

Det mener Fanø Rideklub, der frygter rideulykker med skræmte heste, der løber løbsk ved de 14 udendørs Sommerliv-koncerter, der tænkes afviklet til sommer på en mark ved siden af rideklubbens ridebaner og marker i Rindby.

- Heste er flugtdyr, der kan blive angste og bange ved støj og lys, skriver rideklubben i et høringssvar til kommunen.

Annonce

Klubbens dyrlæge, Marianne Grønn Prior, har i en faglig udtalelse bekræftet dette, og hun skriver:

- Heste i fangenskab kan som følge af angst og uro vælge at løbe væk, og de vil på et tidspunkt forsøge at gennembryde hegnet. Det er ikke et kønt syn og ikke sjældent årsag til, at heste må lade livet som følge af voldsomme sår, overskårne sener og brækkede ben.

I høringssvaret fra rideklubben fremgår det, at man mener, at koncerterne vil udgøre en sikkerhedsrisiko for børn og unge samt heste - en risiko som forældre eller bestyrelsen ikke kan tage ansvar for.

Fanø Kommune skal fredag 18. juni tage stilling til, om man vil dispensere fra de støjgrænser, som vil blive overskredet i perioder, hvis der spilles høj musik ved Sommerliv-koncerterne.

Koncerterne vil få op til 420 tilhørere hver aften i 14 dage i juli i et område ved Rindby på adressen Storetoft 11. Gården er købt af Fanø Vesterland til brug for koncerter og andre aktiviteter.

Prøveklud

Hvis der gives dispensation for støjgrænserne, vil Sommerliv-koncerterne også fungere som prøveklud for, om de kommende musikaktiviteter, som Fanø Vesterland ønsker at gennemføre, kan ske uden at genere naboerne.

Seks naboer har indsendt høringssvar til kommunen, hvor det er ENT-udvalget, der kan vælge at give dispensationen, som Esbjerg Kommune som miljømyndighed allerede har anbefalet.

Tre af naboerne er positive overfor koncerterne, mens tre udtrykker betænkeligheder ved musik og mange mennesker ved nabogården.

Ud over rideklubbens frygt for, at deres heste på mark og under ridning vil stresse over larm, trafik og hundredvis af mennesker i området nær rideklubben, er andre naboer utrygge ved den megen trafik, ligesom de mener, at koncerter ikke hører hjemme i landzonen, som området er udlagt som.

I forvaltningens kommentarer til de seks høringssvar fremgår det, at man "ikke kan vurdere om øget trafik medfører øget risiko ved hestehold".

- Havde det været en enkelt dag eller en weekend, kunne vi finde en løsning med at flytte hestene til andre marker, skriver rideklubben.

En nabo undrer sig over, hvorfor koncerterne ikke placeres på en af de fire pladser, som er udlagt til koncerter.

En anden nabo er bekymret for støj i forhold til heste og kreaturer og fastslår, at høj musik ikke hører hjemme i landzone. Vedkommende frygter også svineri og hærværk. Naboen undrer sig over, at pladsen ved lystbådehavnen ikke bliver brugt i stedet for.

Annonce

Tre positive

Til gengæld er tre andre naboer positive overfor koncerter og andre aktiviteter i området.

- Som nabo til Vesterlands nye gårddomicil vil vi hilse vores nye naboer velkomne, og vi har ingenting imod, at der afvikles udendørs arrangementer. I forvejen har vi Fanø Fodboldgolf, campingplads, fiskesø, rideklub og et bil-museum som naboer, og vi er sikre på, at Fanø Vesterlands initiativer - hvad det så må udvikle sig til - vil passe godt ind i miljøet og være med til at gøre vores lille hjørne af Rindby til et attraktivt område, skriver en af de positive naboer.

Feldberg Camping byder også Fanø Vesterland velkommen, men understreger, at den positive indstilling kun gælder Sommerliv-koncerterne og foreslår et dialogmøde med Fanø Vesterland om fremtidige koncerter.

Campingpladsens ejere mener, at musikstøj fra en festival af Fanø Vesterlands størrelse med trafik af tusindvis af gæster forbi campingpladsen kan virke generende.

En tredje nabo er også positiv, men er dog bekymret for risikoen for ulykker i svinget ved rideskolen, hvor mange bløde trafikanter færdes i sommeren, når 400 daglige gæster skal til og fra koncertpladsen.

- Der vil komme mere biltrafik, hvilket kan give problemer for de gående, cyklende og dem til hest, skriver naboen, som heller ikke er interesseret i biler parkeret uhensigtsmæssige steder.

Annonce

Færre naboer

Der er allerede givet tilladelse til Sommerliv-koncerterne på en plads i Hovedgaden midt i Nordby, men Fanø Vesterland ønsker koncerterne flyttet.

På marken Storetoft 11 i Rindby vil der være færre naboer og større afstande. Også smitterisikoen med corona vurderes af kommunen at være mindre her.

Esbjerg Kommunes Industrimiljø vil tillade Sommerliv-koncerterne blandt andet for at se, om Fanø Vesterlands nye område også i fremtiden kan bruges til lignende arrangementer, eller om det vil give så meget støj, at det ikke kan accepteres.

Sagen afgøres fredag eftermiddag på et ekstraordinært møde i Erhvervs-, natur- og teknikudvalget på Fanø.

Sagens fakta

  • Ejendommen Storetoft 11 ligger i landzone, og ejendommen ligger i et område, der i lokalplanen er udlagt til område med forskellig aktivitet. Lokalplan fastlægger områdets anvendelse til turistrelaterede erhverv og turistrelaterede formål.
  • Aktiviteter i området må ikke overskride Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier og må ikke påføre naboerne en støjbelastning, der overskrider grænseværdierne.
  • I en afstand på op til cirka. 50 meter fra lydkilden vil grænseværdierne i perioder blive overskredet. Her ligger flere gårde, blandt andet Fanø Rideskoles ridehal og nogle af deres marker til hestene.
  • For at der kan holdes koncerter skal kommunen dispensere fra støjkravene.
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Elivia er enlig mor til 4-årige Alfred og står for alting selv: I feriekoloni kan hun snakke om mænd, undertøj og sex

Danmark

Søndagens coronatal: 644 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Usædvanligt tilbud: Køb en hel gade for under en million

Vejen For abonnenter

For fem år siden havde Camilla aldrig prøvet kickboxing: Nu skal hun til VM

EfB For abonnenter

Peter Hyballa efter frygtelig første halvleg i den afbrudte kamp mod Vendsyssel: Med sådan et hold er vi i nedrykningsfare

Sønderjylland For abonnenter

Bad med konservesdåser, ægteskabstilbud og 40 graders varme: Ruth og Thea kæmper for kvinderne i Gambia

Sydjylland For abonnenter

Sådan bliver man dansk ridder

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Esbjerg

Cirkusdage forude: Lær at jonglere, tag en tur i cirkusmanegen og oplev artisteri på slap line

Livsstil

Slut med fast adresse: Campingplads skal være for campister

Billund

Efter måneder med utrøstelig datter opgav Maja at få hjælp i Danmark: - Det føltes ulovligt at tage til udlandet

Kolding

Tid til at reagere: Kæmpebjørnekloen smider snart sine frø

Kultur For abonnenter

Sommerserie: Knud Erik Langhoff vender altid tilbage til Alsace - og nyder gerne vin derfra til sommermaden

Esbjerg

Voldsomt regnvejr påvirker trafikken: Politiet opfordrer til forsigtig kørsel

Annonce