Annonce
Vejen

Rideklub er truet af lukning

Ponyklubben oplyser, at hvis der ikke findes en kasserer, bliver der ikke længere tilbudt rideundervisning pr. 1. oktober, og rideklubben vil lukke helt pr. 1. november. Arkivfoto: Inge Rogat Møller
Sommerlyst Ponyrideklub risikerer at lukke, hvis der ikke findes en frivillig til at varetage kassererposten. Der er afholdt en ekstraordinær generalforsamling, hvor det ikke lykkedes. Nu indkalder klubben til den sidste ekstraordinære generalforsamling.
Annonce

Hindballe: Sorte skyer trækker op over Sommerlyst Ponyrideklub. For klubben mangler desperat en kasserer. Og lykkes det ikke at finde en frivillig, der vil varetage den post, så er der vist kun en vej: "Nu lukker rideklubben," lyder den meget dystre overskrift på et opslag fra den 22. september på klubbens Facebookside.

Opslaget fortsætter: "Der er i dag afholdt endnu en ekstraordinær generalforsamling med det formål at få valgt en ny kasserer. Det er ikke lykkedes. Derfor indkaldes nu til sidste og endelige ekstraordinære generalforsamling, som afholdes 30. september kl. 19.00 i ridehallen."

Ponyklubben oplyser, at hvis der ikke findes en kasserer, bliver der ikke længere tilbudt rideundervisning pr. 1. oktober, og rideklubben vil lukke helt pr. 1. november.

Klubben påpeger, at kassereren ikke nødvendigvis behøver at være en del af bestyrelsen eller have tilknytning til rideklubben.

- Det er nu vi har brug for din hjælp, hvis vi fortsat skal holde liv i vores skønne klub, lyder opråbet fra bestyrelsen i Sommerlyst Ponyrideklub.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce