Annonce
Tønder

Rift om sommerhuse: Flere skal leje ud

Bureauchef for Sol og Strand på Rømø, Hanne Meyer, håber, at flere vil overveje at leje deres sommerhus ud.Pressefoto
En del sommerhusejere lejer ikke sommerhuset ud til turister. Det vil udlejningsbureau nu forsøge at lave om på.

Tønder Kommune: Over halvdelen af sommerhusejerne i Tønder Kommune lejer deres sommerhus ud til turister. Alligevel er der stadig mangel på sommerhuse til udlejning - især i højsæsonen. Det har fået udlejningsbureauet Sol og Strand til at gå i offensiven.

- Vi gør det mere fleksibelt at udleje sit sommerhus, forklarer bureauchef hos Sol og Strand på Rømø, Hanne Meyer, i en pressemeddelelse.

I øjeblikket er der, ifølge de seneste tal fra Feriehusudlejernes Brancheforening, i alt 2041 feriehuse i Tønder Kommune, og heraf udlejes de 1229. Der er altså knap 800 sommerhus-ejere, som udlejningsbureauet gerne vil overtale til at leje sommerhuset ud.

- Man kan gratis komme i gang med udlejning hos os, og vi har med et kort opsigelsesvarsel gjort det let at komme ud af samarbejdet igen, hvis man finder ud af, at det ikke er noget. Endvidere kan man hos os selv benytte sit hus i en del af højsæsonen. Vi håber, at disse initiativer bevirker, at flere får lyst til at prøve udlejning hos os, fortæller Hanne Meyer.

Annonce

Økonomisk gulerod

Administrerende direktør fra Feriehusudlejernes Brancheforening, Carlos Villaro Larsen, hilser tiltaget fra Sol og Strand velkommen, for det er afgørende at få flere feriehuse i markedet til at dække efterspørgslen i højsæsonen, mener brancheforeningen. - Vi har i Danmark omkring 40.000 huse til udlejning men hele 160.000 huse, der ikke udlejes, og dette tiltag kan forhåbentlig være medvirkende til, at flere får mod på at afprøve udlejning, siger han i pressemeddelelsen. Carlos Villaro Larsen tilføjer, at den manglende interesse formentlig også skyldes, at mange ikke har fået øjnene op for den økonomiske gulerod, der ligger i udlejning.

- I 2020 er de første 41.800 kroner af lejeindtægten skattefrie, og desuden reduceres den resterende lejeindtægt med 40 procent før beskatning, så det er en god forretning at leje ud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Dræbt bilist er endnu ikke identificeret

Vejen

DM-premiere i aften: Mød skuespilleren

Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];