Annonce
forside

"Rig på tur"-slogan latterliggør Tønder Kommune

Læserbrev: JydskeVestkysten oplyser 4. oktober, at Vækstråd Tønders slogankonkurrence er vundet af direktør Jens Hansen fra "Aros Kommunikation", som har hjemsted i Aarhus. Vindersloganet, som har kostet Tønder Kommune 250.000 kroner, er "Rig på tur".

Eftersom jeg ikke mener, at det slogan på nogen positiv måde kan forbindes med eller øge kendskabet til Tønder Kommune, så synes jeg (ligesom mange andre), at Vækstråd Tønder latterliggør sig selv ved at vælge sloganet "Rig på tur" og så lade Tønder Kommune betale 250.000 kroner for det.

Vækstråd Tønder har 9 medlemmer og borgmester Henrik Frandsen (V) er formand.

JydskeVestkysten oplyser 12. oktober, at Tønder Kommunes økonomiudvalg enstemmigt indstiller sloganet "Rig på tur" til godkendelse på kommunalbestyrelsesmødet 25. oktober. Dermed mener jeg, at økonomiudvalget også latterliggør sig selv.

Økonomiudvalget har 7 medlemmer og borgmester Henrik Frandsen som formand.

Nu er jeg spændt på, om flertallet af kommunalbestyrelsens 31 medlemmer med borgmester Henrik Frandsen i spidsen på kommunalbestyrelsesmødet 25. oktober vil godkende sloganet "Rig på tur" og efter min mening dermed latterliggøre sig selv og dermed desværre måske også samtidig hele Tønder Kommune.

Jeg håber ikke, at det vil ske.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce