Annonce
112

Rigmand valgt til havnebestyrelse: Han dukkede aldrig op

Rigmanden Lars Rolner kommer alligevel ikke til at sidde i bestyrelsen for Aabenraa Havn, hvilket han ellers blev godkendt til i december 2017. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Rigmand og shippingmand Lars Rolner ved rigtig meget om havne og transport til søs - det har han baseret sin formue på - men det vil alligevel ikke komme Aabenraa Havn til gavn.

Aabenraa: En af de mest bemærkelsesværdige historier på onsdag aftens byrådsmøde handlede om én, der ikke var der og heller ikke kommer der. I bestyrelseslokalet på Aabenraa Havn. De 30 fremmødte byrådsmedlemmer nåede dog også omkring et gastronomisk punkt, træk og slip og en solid makeover til et boligkvarter i Kruså.

Er man ikke tilfreds med de håndplukkede punkter nedenfor, kan man som altid finde byrådsmødet i sin fulde længde på www.kommune-tv.dk - i dette tilfælde knap 70 minutters politisk debat.

Annonce

1) En tom stol

Der var store forventninger til, at Lars Rolner - rigmanden, som driver et stort shippingfirma i Hamborg - skulle trække tyske kunder til Aabenraa Havn, da han blev foreslået som nyt bestyrelsesmedlem for Aabenraa Havn af havnedirektør Henrik Thykjær i slutningen af 2017. Med god grund, for manden kender til havne og har en virksomhed med speciale i sværgodstransport til søs.

Forventningerne blev aldrig indfriet. Kort efter byrådet godkendte ham til havnens bestyrelse i en fire-årig periode kom det frem, at Lars Rolner ikke kunne afse tid i 2018. Derfor var hans navn ikke på havnens årsrapport for 2017, da den lå klar i foråret sidste år. Ikke mindst til stor utilfredshed for SF's Michael Christensen. Havneformand Erwin Andresen (SP) udviste tålmodighed. På byrådsmødet onsdag skulle byrådet så godkende årsrapporten for 2018. Igen blot underskrevet af seks ud af de syv potentielle bestyrelsesmedlemmer. Lars Rolner kommer ikke.

Det huede ikke Michael Christensen, der fik et ændringsforslag tilføjet, da byrådet godkendte årsrapporten. SF ville have på skrift, at Aabenraa Havn skal efterleve byrådets beslutning om antallet af bestyrelsesmedlemmer. Erwin Andresen kunne fortælle, at man arbejder på højtryk for at gøre bestyrelsen.

Aabenraa Havns nettoomsætning steg i 2018 med 6,1 procent i forhold til året før, mens overskuddet udgjorde 2,7 millioner kroner, hvilket ikke imponerede alle byrådsmedlemmer lige stort.

2) Klart halal-nej

Ejler Schütt og Dansk Folkeparti havde stillet forslag om, at al mad, der serveres eller leveres i kommunalt regi og i de institutioner, som kommunen har overenskomst med, skal mærkes, hvis den har halal-oprindelse. Som avisen skrev mandag er sagen imidlertid den, at kommunen slet ikke serverer halalslagtet kød.

Borgmester Thomas Andresen (V) lancerede et ændringsforslag, som i stedet fremhævede retten til decentralt at leve op til kommunens kostpolitik, fordi den slags ikke skal detailstyres. For det stemte alle andre byrådsmedlemmer end Dansk Folkepartis.

3) Lettere adgang til træk og slip

Det var en del af budgetforliget i efteråret, at adgangsforholdene til kommunens offentlige toiletter skal forbedres af hensyn til handicappede. Den første portion af de i alt 700.000 kroner - 200.000 kroner - blev på byrådsmødet frigivet, så man kan komme i gang med arbejdet.

Forvaltningen har gennemgået adgangsforholdene ved kommunens 19 offentlige toiletbygninger og toiletlokaler, og det afslørede, at handicappedes muligheder for at bruge dem svinger en del. Samtidig vil man frostsikre toiletterne ved Sønderstrand, så de kan bruges hele året.

4) Så kan der bygges i Kruså

BoligSyd vil gerne renovere en afdeling i Kruså. Det indebærer blandt andet, at 18 parcelhuse med dårligt indeklima rives ned for at give plads til 18 nybyggede, handicapvenlige huse på samme sokler. Den plan nikkede byrådet ja til, og det betyder, at boligselskabet nu kan komme i gang med at rive de 18 fritliggende huse på Klosterkløften ned - i kvarteret ved den nye Fjordskolen.

Med de øvrige renoveringsarbejder på Åbjerg, Parkvej, Slipskoven og Vestervang er det et samlet boligareal på 7592 kvadratmeter. Projektet koster samlet 47,2 millioner kroner.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce