Annonce
Indland

Rigsadvokat kan ikke længere forsvare at bruge teledata

Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix

Det er en omfattende opgave, som anklagerne står over for, efter teledata ikke længere må bruges som bevis.

Rigsadvokat Jan Reckendorff har valgt midlertidigt at stoppe brugen af teledata som bevis for domfældelse. Det sker, efter at der er fundet nye alvorlige fejl i de data, der bliver brugt i straffesager.

- Med de nye fejl er jeg nået til et sted, hvor jeg ikke længere mener, at det er forsvarligt at lade teledata indgå som bevis i sager, hvor folk kan risikere at komme i fængsel.

- Det er en drastisk beslutning. Men af hensyn til retssikkerheden mener jeg, at det er det rigtige at gøre ud fra den situation, som vi nu står i, siger Jan Reckendorff.

Han har derfor udsendt en instruks til landets anklagere om, at de ikke må bruge teledata som bevis for domfældelse. Det gælder også, at teleoplysningerne heller ikke kan bruges som grundlag for varetægtsfængsling af mistænkte.

Anklagemyndigheden skal derfor gennemgå grundlaget for varetægtsfængslinger i sager, hvor teleoplysninger indgår.

Derfor kan Rigsadvokaten ikke udelukke, at stoppet kan føre til, at varetægtsfængslede bliver løsladt.

- Det kan man ikke helt udelukke. For hvis man står i en situation, hvor den pågældende er varetægtsfængslet på grund af teledata, og man ikke kan varetægtsfængsle uden at anvende teledata, kan man stå i en situation, hvor man er nødt til at løslade den pågældende, siger Jan Reckendorff.

Han kan endnu ikke sige, hvor mange sager det nye stop får betydning for, men han lægger ikke skjul på, at anklagerne står over for en omfattende opgave.

- Det er da en omfattende opgave. Hvor stor den er, kan vi ikke sige på nuværende tidspunkt, for hver eneste sag må vurderes konkret.

- Men det er nødvendigt, siger han.

Stoppet af teledata vil indtil videre gælde i to måneder frem til 18. oktober. Indtil da skal fejlene undersøges.

Sagen om fejl i teledata kom frem tidligere på sommeren. Fejlen er opstået i et it-program til håndtering af teledata, og det kan have været medvirkende til, at uskyldige er blevet dømt og have forhindret opklaring af sager.

Ifølge Rigsadvokaten oplyste Rigspolitiet i slutningen af sidste uge, at det har identificeret fejl i forbindelse med "konverteringen af geografiske koordinater for telemasters placering".

Rigspolitiet har også meddelt, at der er fundet flere konkrete fejl i rådata, som politiet modtager fra teleselskaberne. Omfanget og betydningen af disse fejl er endnu ikke afdækket.

De kommende dage vil Rigsadvokaten beslutte, hvilke øvrige konsekvenser de nye oplysninger vil få.

- Det er blandt andet, hvordan man skal behandle alle de gamle sager, hvor der er anvendt teleoplysninger. Det er nogle af de ting, som vi nu skal til at kigge på, siger Jan Reckendorff.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener om flystøj: Det kan staten ikke være bekendt

Det er en urimelig behandling, mange af naboerne til de kommende F-35 kampfly i Skrydstrup har udsigt til at få. Fredag præsenterede et bredt politisk flertal en aftale, som vil koste skatteyderne 250 millioner kroner i forskellige former for kompensationer til de støjramte naboer. Det er i sig selv mange penge, men det er dog kun godt en procent af det beløb, som staten bruger på selve købet af de 27 nye fly. Når man køber fly for 20 milliarder kroner, skal man også være parat til at betale en anstændig pris for at undgå, at naboer kommer i økonomisk klemme, fordi deres boliger vil falde i værdi. Man kan af gode grunde ikke på forhånd vide, hvad det værditab bliver, og derfor kan der ikke på nuværende tidspunkt afsættes et fast beløb. Men det gør det politiske flertal i en aftale, der ud over at være for nærig også er alt for firkantet. Staten vil tilbyde 117 boligejere tættest på flyvestationen, der bor i en såkaldt rød zone, at de kan få opkøbt deres ejendom. Til gengæld er der cirka 1500 beboere i en såkaldt gul zone lidt længere væk, som kun vil blive tilbudt en støjsikring til 70.000 kroner. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) forsvarer sig med, at der ikke er juridisk grundlag for at udbetale erstatning for det værditab, der måske vil blive på grund af den forøgede flystøj. Men så må det politiske flertal træde i karakter som lovgivere og sørge for, at dette juridiske grundlag bliver skabt. Det må selvfølgelig ikke blive et tag selv-bord for husejere, der bare vil kunne påstå, at de har fået et kæmpe værditab og derfor skal have en erstatning. Det skal være en uvildig instans, som konkret skal vurdere, om ejendommene i området kommer til at tabe mere i værdi, end de måske ellers ville have gjort, hvis der ikke var købt nye kampfly. Det vil betyde, at staten ikke på forhånd kan vide, hvad udgiften til at dække naboernes tab bliver. Men det er en regning, alle skatteydere må være parat til at betale.

Danmark

Agnes er dybt skuffet over flyerstatning: Det er fuldstændig uanstændigt

Danmark

Endelig plan for millionerstatning er landet: Støjramte F-35-naboer kan få 70.000 kroner i hånden

Annonce