Annonce
Indland

Nye fejl får rigsadvokat til at stoppe brug af teledata som bevis

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
På grund af nye fejl stopper rigsadvokaten for, at teledata kan bruges til at fælde dom i straffesager.

Rigsadvokaten stopper midlertidigt brug af teledata som bevis for domfældelse, efter at der er fundet nye alvorlige fejl i de data, der bliver brugt i straffesager.

Teleoplysningerne vil heller ikke kunne bruges som grundlag for varetægtsfængsling af mistænkte. Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Det vil indtil videre gælde i to måneder frem til 18. oktober. Indtil da skal fejlene undersøges.

Fejlen er opstået i et it-program til håndtering af teledata og kom frem tidligere på sommeren. Det kan ikke bare have været medvirkende til, at uskyldige er blevet dømt. Den kan også have forhindret opklaring af sager.

Problemerne skal være opstået i det program, som konverterer teleselskabers såkaldte rådata til oplysninger, der er blevet brugt i retssager.

Det er typisk rådata fra telefoner, som politiet får fra teleselskaber. Det kan sige noget om, hvor en person har opholdt sig på et givent tidspunkt.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har i et brev orienteret Folketingets Retsudvalg om den nye udvikling i sagen.

Her skriver han, at ministeren fredag blev orienteret om, at politiet har identificeret fejl i forbindelse med "konverteringen af geografiske koordinater for telemasters placering".

- Det medfører ifølge oplysningerne fra Rigspolitiet, at der ved behandlingen af straffesager kan være indgået fejlbehæftede masteplaceringer, som er anvendt til at sandsynliggøre en telefons position, skriver ministeren.

Rigspolitiet har også meddelt ministeren, at der er fundet flere konkrete fejl i rådata, som politiet modtager fra teleselskaberne. Omfanget og betydningen af disse fejl er endnu ikke blevet afdækket.

Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, teleskabernes branchesamarbejde, undrer sig dog over udmeldingen.

- Jeg undrer mig over, at de melder ud og konstaterer, at der er tale om fejl, når de ikke har været i dialog med os om, hvad det drejer sig om og heller ikke har afdækket, om der er en naturlig forklaring på tingene, siger han.

Desuden understreger han, at teleskaberne ikke er sat i verden for at levere et "skudsikkert overvågningssystem af danskerne".

Anklagemyndigheden skal nu gennemgå grundlaget for varetægtsfængslinger i sager, hvor teleoplysninger indgår.

Herefter skal der afholdes et nyt retsmøde, hvor det skal afprøves, om varetægtsfængslingen kan opretholdes uden anvendelse af teleoplysninger.

Hvis anklagemyndigheden ikke mener, at der vil være grundlag for en varetægtsfængsling uden brug af teledata, vil den anholdte blive løsladt.

Torsdag i sidste uge meddelte justitsministeren, at endnu flere sager kan være påvirket i sagen.

Tidligere hed det, at omkring 10.700 sager fra 2012 og frem til 8. marts 2019, hvor der er indhentet historiske teleoplysninger, skal undersøges. Men nu skal også sager fra før 2012 undersøges.

Det er endnu uvist, hvor mange sager det drejer sig om.

/ritzau/

Annonce
Orientering fra justitsministeren til Folketingets Retsudvalg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Annonce