Annonce
Debat

Rigsfællesskabet bør også inddrages i et folketingsvalg

Fællesskab: Et stærkt fællesskab fordrer både, at man har et stærkt værdifællesskab og forpligtelse samt i hvert fald undgår at udmyge hinanden. Vi ved fra vores egne familier, at sådan er det. Men vi har også andre fællesskaber end familien. Som dansker har vi et meget værdifuldt fællesskab i Rigsfællesskabet med Grønland og Færøerne. Det følgende vil fokusere på Rigsfællesskabet mellem Grønland og Danmark, idet jeg selv har oplevet væsentlige sider heraf som formand for Det rådgivende udvalg for Grønlands økonomi i 14 år (1996-2009). Derfor påvirker det mig meget, når det ikke går godt i dette fællesskab. Og det gør det ikke. På i hvert fald to måder bidrager vi i Danmark hertil.

Begge dele har med ydmygelse at gøre. Det sker dels ved, at vi næsten ikke kan diskutere grønlandske problemstillinger og Rigsfællesskabet uden at fokusere på bloktilskud. Det overses eller kommer ikke frem, hvor vigtig Grønland er for os i en global sammenhæng, ikke mindst i vort forhold til USA. Det er ikke mindst nu vigtigt at erkende og udtrykke dette, idet det arktiske område sikkerheds- og trafikmæssigt mv. får stadig større betydning. At erkende og udtrykke dette er tillige en forudsætning for et mere ligeværdigt fællesskab mellem Grønland og Danmark.

Jeg har også selv oplevet, at Danmark som en uforstandig storebror, ligefrem direkte har udmyget Grønland. Da nu afdøde John McCain som præsidentkandidat i 2000 ville besøge Grønland for selv at opleve klimaudfordringer i det arktiske område, blev han inviteret af den danske regering, uden at Grønland på forhånd var taget med på råd! Det var ikke blot ydmygende, men også direkte dumt.

Et fællesskab indebærer som anført også forpligtelser til ikke blot at kritisere hinanden, hvis problemer og fejludviklinger skal stoppes og vendes. Der skal også følges op med konkret handling. På det sociale område og på uddannelsesområdet mener jeg, at vi burde påtage os større forpligtelser. Men igen skal det gøres uden at ydmyge. Danske regeringer uanset partifarve har ikke mindst siden overgangen til Selvstyre i Grønland været alt for berøringsangste over for disse problemer, og også over for at støtte erhvervsudviklingen.

For de af os, der ønsker at bevare og berige Rigsfællesskabet i den ene eller anden form, er det vigtigt, at vi bidrager til, at vi også viser, at dette er vort ønske. Jeg ved, at der også er mange i og fra Grønland, der ønsker dette.

Annonce
Christen Sørensen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce