Annonce
Indland

Rigspolitiet: Flere årsager til stor stigning i voldssager

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Anmeldelser af vold stiger. Det kan ikke udelukkes, at flere udsættes for vold, siger politiet.

Et hurtigt kig på politiets statistikker kan godt virke chokerende. Antallet af voldsanmeldelser er i København på tre år steget fra 2839 til 4255.

Men der er flere forskellige årsager til den iøjnefaldende stigning, fremgår det af et svar fra justitsminister Nick Hækkerup (S) til Folketingets retsudvalg.

Det er DF'eren Peter Skaarup, der har stillet spørgsmål om udviklingen.

I svaret står, at Rigspolitiet afviser, at den faktisk begåede vold er øget i det omfang, som tallene umiddelbart indikerer.

For eksempel betyder det ifølge Rigspolitiet noget, at befolkningen generelt oftere beslutter sig for at indgive anmeldelse.

Desuden har offentligt ansatte også skruet op for tilbøjeligheden til at gå til politiet efter slag, skub og andre former for vold.

Samtidig er der indført nultolerance hos politiet og i Kriminalforsorgen.

"Det betyder i praksis, at politiet får kendskab til en større andel af voldsepisoderne", skriver Rigspolitiet i svaret til Peter Skaarup.

Endnu en forklaring findes hos politiet selv. En ændret praksis i forbindelse med registrering af vold kan "i nogen grad" være med til at forklare de stigende tal, mener Rigspolitiet.

I svaret til retsudvalget hedder det, at Rigspolitiet ikke kan "udelukke, at der tillige er sket en reel stigning i udsatheden for vold". Men Rigspolitiet er ikke i stand til at være mere præcis. Ordensmagten har ikke selv udarbejdet analyser om emnet, fremgår det.

Imidlertid viser offerundersøgelser fra Justitsministeriet, at der er sket en stigning i det faktiske antal af voldsepisoder.

Antallet af anmeldelser om vold er steget år efter år i Københavns Politi fra 2012 til 2018, hvor man nåede op på 4255. Tre år før var det 2839.

Samme tendens røber tal fra Københavns Vestegns Politi. Her var der i 2015 984 sager, men sidste år var man kommet op på 1495.

I øvrigt er vold et fænomen, som flere politikredse ikke bare forsøger at opklare. Man vil også dæmpe slag og spark ved præventiv indsats i særligt uroplagede områder og med patruljer i nattelivet, kan man læse i besvarelsen.

Overvågningskameraer er gavnlige. De virker præventivt og kan give betjentene bedre muligheder for at opklare forbrydelserne, lyder meldingen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];