Annonce
Danmark

Rigspolitiet mangler overblik over udgifter til Trump-besøg

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Et besøg fra en amerikansk præsident kræver "store forberedelser," oplyser Rigspolitiet.

Rigspolitiet har endnu ikke noget overblik over, hvad planlægningen af det nu aflyste besøg fra USA's præsident, Donald Trump, har kostet politiet.

- Vi har ikke på nuværende tidspunkt overblik over, hvad forberedelserne har kostet. Det overblik får vi naturligvis, men lige nu er vores fokus på at få indstillet alle forberedelser, siger politiinspektør Uffe Stormly fra Rigspolitiets Nationale Beredskabscenter i en skriftlig udtalelse.

- Det er klart, at et præsidentbesøg af denne karakter kræver store forberedelser, tilføjer han.

Det var natten til onsdag, at Donald Trump på sin Twitter-profil skrev, at han har aflyst statsbesøget i Danmark.

Præsidentens beslutning kommer som følge af statsminister Mette Frederiksens (S) afvisning af et salg af Grønland.

Dermed indstiller dansk politi forberedelserne til en af de største enkeltstående opgaver for det danske politi i flere år.

- Vi har fra officielt hold fået bekræftet, at statsbesøget fra den amerikanske præsident den 2. og 3. september 2019 er blevet udsat.

- Det betyder også, at al politimæssig indsats i relation til besøget og alle rekvisitioner er blevet aflyst i dag, efter at vi har fået beskeden om udsættelsen af besøget. Vi har også indstillet alle forberedelser i dag, lyder det fra Uffe Stormly fra Rigspolitiet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har meddelt, at hun vil kommentere Trumps udmelding senere onsdag.

Claus Oxfeldt, der er formand for Politiforbundet, har oplyst, at politibetjente fra hele landet skulle til København i forbindelse med præsidentbesøget, og indkaldelse af mandskabet var i fuld gang.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Kolding

Formand vil rulle udskældt besparelse tilbage: - Ældre skal bevare muligheden for at spise sammen

Erhverv For abonnenter

3F-formand undrer sig over lukningen af testfabrik: Man vil opleve et kæmpe dræn af viden

Annonce