Annonce
Indland

Rigspolitiet skifter ud i ledelse efter ny udvikling i telesag

Der sker omrokeringer i ledelsen hos Rigspolitiet, efter at ny udvikling i sag om fejl i teledata er meldt ud.

Midt i sagen om fejl i teledata skifter Rigspolitiet ud i ledelsen. Det skriver DR Nyheder.

Politidirektør John Vestergaard, der hidtil har haft ansvaret for den afdeling, der har stået for teledata, er blevet flyttet fra sin post.

Hans stilling overtages af politidirektør Lene Frank. Det bekræfter Rigspolitiet over for DR Nyheder.

Af svaret fremgår, at Lene Frank "indlånes" af Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi for midlertidigt at varetage stillingen som politidirektør i Rigspolitiet.

John Vestergaard vil - ligeledes midlertidigt - varetage en række strategiske projekter i Koncernstyring, oplyses det.

Omrokeringen er mandag blevet meldt ud til medarbejderne i Rigspolitiet.

Tidligere mandag kom det frem, at Rigsadvokaten midlertidigt har stoppet for brugen af teledata som bevis for domfældelse i straffesager.

Det skyldes, at der er fundet nye alvorlige fejl i de data, der bliver brugt i straffesager.

Der kan være indgået fejlbehæftede masteplaceringer, som er anvendt til at sandsynliggøre en telefons position.

Desuden er der konstateret flere forskellige fejl i den rådata, som politiet modtager fra teleselskaberne.

Stop for brug af teleoplysninger gælder indtil videre i to måneder frem til 18. oktober.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har i et brev orienteret Folketingets Retsudvalg om den nye udvikling i sagen.

Offentligheden hørte første gang om sagen 17. juni.

Rigspolitiet forklarede dengang, at der har været en it-fejl i det program, der håndterer teleoplysninger fra teleselskaber.

Flere end 10.000 straffesager fra perioden 2012 til 2019 skal som konsekvens tjekkes igen, blev det oplyst.

Senere er det kommet frem, at det også er nødvendigt at kigge på sager fra før 2012.

Det er endnu uvist, hvor mange sager det drejer sig om.

2. juli iværksatte Nick Hækkerup en undersøgelse af forløbet. Undersøgelsen ledes af landsdommer Olaf Tingleff.

Justitsministeren afventer en samlet redegørelse fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten for sagen inden udgangen af september.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce