Annonce
Danmark

Rigsretten afsiger dom i Støjberg-sagen 13. december

Rigsretssagen mod Inger Støjberg har kørt over 31 retsmøder i Eigtveds Pakhus. Støjberg kræves idømt fire måneders fængsel for ulovlig adskillelse af asylpar, men nægter sig skyldig. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

De sidste argumenter er blevet fremlagt i Rigsretten, hvor Støjberg er tiltalt for adskillelse af asylpar.

Tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg skal vente lidt over to uger på at få sin dom i Rigsretten.

Torsdag eftermiddag er det sidste ord sagt i sagen, der nu er optaget til dom. Rigsrettens formand, Thomas Rørdam, sluttede retsmødet af med at oplyse, at dommen afsiges den 13. december klokken 13.

Det vil foregå i Eigtveds Pakhus i København, hvor alle retsmøderne i rigsretssagen er foregået.

Annonce

Sagen handler om, at Inger Støjberg i 2016 meddelte et stop for, at mindreårige asylansøgere kunne bo med en ægtefælle eller samlever.

Over 31 retsmøder har dommerne overværet 31 vidneafhøringer i Rigsretten, og så har anklagerne læst op, hvad yderligere syv vidner forklarede for Instrukskommissionen.

Derudover er der fremlagt bunkevis af dokumenter i form af blandt andet mails og notater.

Under de sidste to retsmøder har anklagerne og forsvarerne fremlagt hver deres syn på sagen.

Anklagerne går efter at få idømt Inger Støjberg mindst fire måneders ubetinget fængsel.

De vil have hende dømt for at være ansvarlig for, at Udlændingestyrelsen iværksatte og fastholdt en ulovlig ordning, hvor asylpar, hvoraf mindst den ene var mindreårig, blev adskilt i strid med loven.

Ifølge anklagerne havde Støjberg direkte forsæt - altså var det en bevidst handling. Men hvis ikke det ifølge dommerne holder, mener de, at Støjberg skal dømmes for at have handlet groft uagtsomt.

Da Støjbergs forsvarere, Nicolai Mallet og René Offersen, fik ordet torsdag, krævede de frifindelse.

- Det har været meget svært at få øje på, over for hvem og med hvilket indhold, at Inger Støjberg skulle have givet en ulovlig instruks, sagde Nicolai Mallet.

Sagen mod Støjberg er blot den anden rigsretssag på 100 år.

I 1995 idømte Rigsretten den tidligere minister Erik Ninn-Hansen (K) fire måneders betinget fængsel for ulovligt at have gennemtvunget et stop for familiesammenføringer for tamilske flygtninge uden om Folketinget.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Erhverv

Grundlægger af stort transportfirma med 300 ansatte er død

Kolding For abonnenter

Anettes far tabte guldtand ud af munden kort inden han døde: I dag er den endt som hendes højtelskede smykke

Tønder

27-årig varetægtsfængslet for vanvidsbilisme og grov vold

Sydjylland

Mens 15 er døde på landsplan, daler coronasmitten flere steder i landsdelen: - Der er lys forude

Medie: Vaccineskeptikere opsøger coronasmitte

Sydjylland For abonnenter

Frygtet svinesygdom rykker nærmere og nærmere Danmark: Rigtig mange bønder er her ikke i morgen, hvis den krydser grænsen

Esbjerg

Terrorsigtede mødre skal fortsat sidde fængslet

Esbjerg

Troede invitation var spam: Nu er lille køkkenfirma blevet gazellevirksomhed

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Sydjylland

Kalder du en flødebolle for en flødebolle?

Sønderborg For abonnenter

Aldi vil investere millioner i to byer: Her vil kæden bygge nye butikker

Haderslev

Efter dødsulykke i farligt kryds: Nu er der afsat penge til en rundkørsel

Annonce