Annonce
Haderslev

Rigtige mænd-løb med masser af udfordringer, blå blink, røg og vand

Beredskabsstyrelsen stiller op med røg, vand og blå blink ved Rigtige mændløbet i Haderslev. Pressebillede
Beredskabsstyrelsen Sydjylland indgår i samarbejde med den boligsociale helhedsplan, Hjemegn 6100, om at afvikle årets Rigtige Mænd Løb.

Haderslev: For andet år i træk er "Hjemegn 6100" med i det landsdækkende "Rigtige Mænd Løbet" som lokalt afvikles i Haderslev tirsdag 4. juni kl. 18 på Kløvermarken i Sydbyen bag KFUM Klubhus.

- Vi er glade og stolte over, at Beredskabsstyrelsen Sydjylland i år er samarbejdspartner. Med Beredskabsstyrelsen Sydjylland garanterer vi masser af "drengerøvs-aktivitet" med røg, vand og masser af blink, står der i en pressemeddelelse.

Rigtige Mænd-projektet handler om at motivere sofavante mænd til at dyrke idræt og motion i fællesskab med ligesindede. Der er meget ulighed i sundhed, og mænd halter gevaldigt efter i vores landsdel. Det vil projektet gerne gøre noget ved, men på en sjov, social og anderledes måde, der tiltaler mænd.

- Er du mand nok til at være Redningsspecialist? Hos Beredskabsstyrelsens post er der både mulighed for at være brandmand, kemitekniker og redningsmand for en dag. Kan du slukke branden, stoppe spildet og redde personerne på skadestedet? Kom med kampgejst – det gør vi, lyder det i en pressemeddelelse fra Bredsskabsstyrelsen Sydjylland.

Løbet er for tremandshold. To cykler og en løber. Man følges ad, og man må gerne bytte undervejs.

Der er tale om et stjerneløb på ca. 10 km krydret med fem teamopgaver. Deltagerne bliver udfordret på samarbejde, fysik og holdånd. Alle mænd kan være med, da man selv bestemmer, hvor mange teamopgaver man vil løse.

Det hold, der fuldfører flest teamopgaver – og som har den hurtigste sluttid – vinder løbet lokalt. Og det hele slutter med beredskabsstyrelsens poster, der gør drengerøve til rigtige mænd. Der er garanti for sjov motion på den fedeste måde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Annonce