Annonce
Ringkøbing-Skjern

Ringkøbing-Skjern Museum skruer ned for blusset og sender medarbejderne hjem

Det er blandt andet den midlertidige lukning af Lyngvig Fyr, der betyder, at Ringkøbing-Skjern Museum har sendt en stor del af medarbejderne hjem. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Ringkøbing-Skjern Museum må med lukkede døre hen over påsken imødese et forventet tab på 1,4 millioner kroner. Museet går nu på vågeblus ved at hjemsende langt størstedelen af medarbejderne til foreløbig den 13. april.

Ringkøbing-Skjern: Med udsigten til lukkede besøgssteder hen over påsken forventer Ringkøbing-Skjern Museum et tab på 1,4 millioner kroner i indtægt. Det har fået museet til at skrue ned på vågeblus og hjemsende langt størstedelen af sine medarbejdere. Omkring 60 procent af museets indtægter kommer fra entrésalg samt salg i butikker og caféer, ganske som hos andre attraktioner. At statsministeren bad museerne om at holde lukket siden 12. marts og nu har forlænget det hen over påskeferien vil medføre et milliontab.

- Museerne er i en særlig situation i denne krise, og de hjælpepakker, der tilbydes, passer ikke ret godt til kulturinstitutioner. Selvom vi søger lønkompensation for vores medarbejdere, så får vi kun en lille del af vores reelle tab dækket. Vi har folk ansat hele året, men tjener vores penge, når sæsonen starter, og påsken er en af de vigtigste perioder for vores besøgstal, fortæller direktør Mette Bjerrum Jensen i en pressemeddelelse.

Annonce

Alt sat på pause

Siden 12. marts har en del af videnspersonalet arbejdet hjemmefra, mens medarbejdere i drift, salg. mv. i begrænset omfang har arbejdet med at gøre klar til at museets i alt ti besøgssteder kunne slå dørene op 1. april. Men nu, hvor lukkeperioden også strækker sig hen over påsken, er museet nødsaget til at hjemsende så meget personale som muligt. Museet sender derfor 44 ud af 59 medarbejdere hjem eller på ferie og afspadsering.

Udover hjemsendelse har museet samtidig udskudt planlagte ansættelser af sæsonpersonale for at mindske lønudgifterne. Andre investeringer og større indkøb er også sat på pause.

Flere museer følger

Museet arbejder samtidig på at få kompensation hos regeringens hjælpepakker for de hjemsendte medarbejdere og andre planlagte og faste udgifter. Men selv derefter står Ringkøbing-Skjern Museum med udsigt til et stort underskud på bundlinjen, da mulighederne for kompensation langt fra dækker det reelle tab.

Ringkøbing-Skjern Museum er ikke det eneste museum, der hjemsender medarbejdere. Også museer som Moesgaard og Den Gamle By også hjemsendt størstedelen af deres medarbejdere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Svenske coronadødstal kan være dobbelt så høje som hidtil antaget

Annonce