Annonce
Sønderborg

Ringriderkvinder fik medaljer

Der var blomster og medaljer til 33 ringriderkvinder. De blev hædret søndag eftermiddag på Ringriderpladsen.

Sønderborg: Ringriderkvinderne har i sagens natur ikke mulighed for at deltage i herrefrokosten mandag eftermiddag. Derfor får kvinderne deres årsmedaljer ved en lille sammenkomst ved komitévognene søndag eftermiddag. Her overrakte Ringriderfestens formand Jes Andersen og ritmester Hans Otto Ewers medaljer, blomster, og så fik kvinderne oven i købet et kys på kinden - muddes å æ kjaf.

Der var medaljer til ikke færre end 33 kvindelige ryttere:

45 år: Margit Taul Petersen, Vollerup

45 år: Conny Schmidt Petersen, Sønderborg

35 år: Rikke Dall Vester, Sottrup

30 år: Anne-Mette Dyhre Andersen, Kegnæs

30 år:Jette Andersen, Lysabild

30 år: Yvonne Appel, Rangstrup

30 år: Lotte Ellegaard, Fynshav

30 år: Anne Paulsen, Vollerup

25 år: Trine Clausen, Kværs

25 år: Signe Enemark, København S.

25 år: Lene Delf Nielsen, Østerholm

20 år: Louise Bladt, Ketting

20 år: Betina Hansen, Katry

15 år: Jannie Dyhre Andersen, Sønderborg

15 år: Kristina Bonnichsen, Holm

15 år: Kristina Bonde Kohls, Egen

15 år: Anne Christine W. Jørgensen, Ketting

15 år: Line La Cour, Brandsbøl

15 år: Hanne Pankoke, Ulkebøl

15 år: Kristine Petz, Nordborg

15 år: Sarah Hjortgaard, Sønderborg

15 år: Susanne Meier, Havnbjerg

15 år: Tina Rasmussen, Skodsbøl

10 år: Sidsel Blankschøn, Vollerup

10 år: Freja S. Dall, Kær

10 år: Maria Moldt Grau, Gråsten

10 år: Annie Hansen, Tandslet

10 år: Kia Hougaard Jakobsen, Stevning

10 år: Dorthe Christensen Pabst, Iller

10 år: Lea Muus Carstensen, Terkelsbøl

10 år: Mette Petz, Svenstrup

10 år: Rikke Warnecke, Tørsbøl

10 år: Sarah Corydon, Guderup

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce